Templer, elefantridning og cruising paa Mekongfloden.

Efter 1.5 maaneds problemfri rundrejsen i Indien, som ellers har rygte for at vaere det langt mest besvaerlige land i Asien at rejse i, saa opstaar vores foerste smaaproblemer ironisk nok ved ankomsten til Thailand. Der gaar nemlig kage i vores transfer og vi frygter derfor, at vores hotel heller ikke er booket. Men efter at have talt med en flink, omend MEGET uforstaaelig thailandsk mand fra Intrepid og have talt i telefon med hans ligesaa uforstaaelige chef, faar vi bekraeftet at hotellet heldigvis er booket, og betaler saa bare selv en taxa dertil.

Og en sprogbarriere langt stoerre end hvad vi oplevede i Indien er generelt signifikant her i Thailand og Laos. Dels taler thaierne langt daarligere engelsk, og har tydelige problemer med at udtrykke sig. Dels er deres accent saa markant, at det kan vaere svaert og til tider umuligt at forstaa, hvad de siger. Men heldigvis er de venlige og hjaelpsomme, saa med lidt gestikulation og gentagelser gaar det.

Efter en koeretur fra lufthavnen til Bangkok, som sammenlignet med Indien var ioejnefaldende og overraskende rent, paent, stille og `vestligt` ankom vi til vores hotel.
Godt nok er der ogsaa fattige i Thailand - og en hel del af dem - men de ligger slet ikke i samme udstraekning som i Indien rundt omkring paa gaden, og slummen i Thailand er langt mindre slummet end i Indien. Det giver et meget godt billede af at fattigdom er relativ, og at der er en verden til forskel ifht. at vaere fattig i Indien sammenlignet med Danmark.
Dermed ikke sagt at det ikke kan vaere slemt i Danmark, men i Indien bor de fattigste eksempelvis i midterrabbatten paa en befaerdet vej uden saa meget som en papkasse at soege ly i.

Kvarteret hvor vores hotel laa viste sig at vaere rigtig hyggeligt, livligt og trygt med en rar atmosfaere paa trods af en hel del turister. Og ogsaa hotellet var en positiv overraskelse, da der var tale om et stort og laekkert luksushotel med swimminpool og alverdens gratis dimsedutter paa vaerelset :-)

Men paa trods af de mange vesterlaendinge var der hele tiden smaating, der mindede os om, at vi stadig var i Asien.
For det foerste var badet tydeligvis bygget til smaa asiater, hvilket gjorde det temmelig svaert overhovedet at faa hovedet ind under bruseren uden at braekke nakken af led og samtidig stoedte ens arme mod loftet, naar man forsoegte at putte shampoo i. Alt sammen ting der gjorde at man foelte sig lidt som en kaempe.
For det andet er portionerne tilsyneladende tilpasset asiaternes forholdsvis mindre kroppe, da de er ganske smaa og ikke rigtig til at blive maette af for saadan en som mig.
Tilgengaeld er maden rigtig laekker og billig, dog er prisniveauet generelt lidt hoejere end i Indien, men der var priserne vist ogsaa ekseptionelt lave!
Det kraever dog lige lidt tilvaenning, at thaierne ikke prutter naer saa meget om prisen som inderne og ikke kommer efter en hvis man bare lader som om prisen er for hoej og man vil gaa.

INTREPIDTUR NR. 2: BANGKOK TO HANOI
02/03/08
Soendag startede vores anden Intrepidtur, som vi havde set meget frem til, da den foerste var en succes med masser af forskellige og fantastiske oplevelser.
Vi moedtes om aftenen til et intromoede med vores guide - en soed thaikvinde paa 28 aar ved navn Gift (hendes rigtige navn er meget laengere og langt mere indviklet, men i Thailand saavel som i Indien faar stort set alle et langt navn og saa et kortere kaelenavn som alle kalder dem).
Vores gruppe viste sig at vaere langt mere blandet end paa den foerste tur, da den bestod af englaendere og australiere af begge koen i aldersgruppen ca. 23-60. Men heldigvis kunne man fra starten fornemme at alle var soede og aabne.

03/03/08
Paa dag 2 tog vi en long tail boat gennem Bangkok og saa smukt udsmykkede og velholdte templer skyde op alverdens mulige og umulige steder midt mellem faldefaerdige hytter. Og vi erfarede hurtigt, at der overalt i Thailand og over det hele pludselig popper templer frem af ingenting.
Efter baadturen tog vi til Wat Pho, som er et stort tempelomraade mest kendt for `The reclinning Buddha`, som er en ENORM guldbuddha paa 46 m i bredden 15 m i hoejden.
Herefter havde vi eftermiddagen fri og vi tog til Grand Palace, som var langt stoerre, og om muligt flottere og mere imponerende end Wat Pho. Hvilket var ganske heldigt idet at vi brugte noget naer end evighed paa overhovedet at komme ind, da Isas og mine trekvartbukser, som paa trods af at de gaar langt ned over knaene, ikke var daekkene nok, da ens ben skulle vaere helt tildaekkede. Og efter en overdreven kompliceret og unoedvendig bureakratisk proces fik vi to MEGET VARME saronger udleveret, som skabte en smulegangbesvaer og besvaerliggjorde trappegang. Men som sagt var paladset hele baladen vaerd.

Paa vejen hjem tog vi en luksus tuc tuc sammenlignet med de indiske, hvor der var god plads til os alle fire, og jeg derved undgik at sidde paa skoeddet og dunke hovedet i loftet og faa blaamaerker paa benene, hvilket jo altid er at foretraekke :-)

Hen paa eftermiddagen forlod gruppen hotellet for at `gaa ombord` paa vores nattog, som skulle foere os til byen Chiang Mai. Det var et langt finere et af slagsen en det vi proevede i Indien, og med hyggelige og relativt rummelige sovepladser med gardiner for og god mad serveret ombord. Dog slukkedes eller daempedes lyset aldrig - og en skarp taendt paere lige i hovedet godt nu til en en smule stoerre udfordring at faa sin soevn, men det var nu i smaatingsafdelingen.

04/03/08
Tidligt tirsdag morgen ankom vi til Chiang Mai.
Efter morgenmad og check in i vores udemaerkede guesthouse kastede vi os ud i de af dagens frivillige aktiviteter - vi havde valgt elefantridning og bamboo rafting.
Foer turen gik i gang havde Lea og jeg koebt en kaempe klase bananer fra `elefantstedet`, og takkede nej til at koebe flere, da thaierne spurgte og ikke vi ville have en til, da vi taenkte det maatte vaere alt rigeligt.
Men naturligvis viste thaierne bedst, for Lea og jeg fik en graadig babyelefant,der i loebet af nul komma fem havde fortaeret hele klasen, og forlangte en banan for hvert skridt den tog.
Heldigvis var der `banaboder` undervejs.
Det var rigtig sjovt at ridde paa elefanter, men til tider ogsaa lige temmelig `spaendende`, da det er nogle enorme dyr, som skulle `kravle` op og ned af smaa bitte stier og stejle bakker, og saa sad vores saede mistaenkeligt meget til den ene side, saa man fik fornemmelsen af, at man kunne ryge ned under elefantsmave hvert oejeblik. Men Lea og jeg var ikke de eneste med til tider angstpraegede ansigtsudtryk, de var bestemt ogsaa at finde hos Laura og Isa, da deres fuldvoksne elefant begyndte at broele af dens lunger fulde kraft, hvilket lige mindede en om, at elefanterne godt nok bliver kontrolleret af de thailaendere, der traekker dem rundt, men de maa stadig siges at have en fri vilje - og saafremt en elefant skulle faa trangt til gaa sine egne veje, saa er der vist ingen tvivl om hvem der staerkest.

Efter elefantridningen var det tid til bamboorafting, som ingen helt vidste hvad gik ud paa.
Men det viste sig, at vi skulle sejle ned af floden gennem junglen paa bambustoemmerflaader.
Omgivelserne var meget smukke og ledte tankerne hen paa Junglebogen med smaa rebbroer, der krydsede floden og elefanter, der gik langs bredden. Man blev dog ogsaa en smule vaad bag i, men det betoed nu ikke saa meget andet end at man foelte sig en smule stemplet, som dumme, maerkelige turister, da vi i flok ankom til et lokalt marked for at spise frokost - alle vaade bagi.
Her koebte vi mad saasom ris og nudler i smaa plastikposer til absolut ingen penge, men risene er til dato de bedste jeg har smagt paa turen.

Senere paa dagen besoegte vi Doi Suthep Temple i bjergene efter at have bestiget over 600 trin - stejle trapper er virkelig noget de goer sig i baade i Thailand og Laos, saa vi kommer forhaabentlig hjem med ekstremt veltraennede laegmuskler.
Her saa vi de orange klaedte monke shante, hvilket er en form for syngende boen til Buddha.

Under aftenens middag saa vi original thailandsk dans, som paa den ene side lidt lignede synkrone haandustraekningsoevelser, men som paa den anden side ogsaa var flot og viste stor kropskontrol.
Derefter gik vi paa Chiang Mais natmarked, som solgte en hel masse af de samme ting i mere eller mindre forskellige afskygninger. Bl.a. var der tonsvis af det - ellers saa unikke - salt og pebersaet jeg har koebt i Danmark, saa har man vist faaet afklaret, hvor det er produceret henne.
Med min proppede rygsaek i tankerne holdt jeg mig til at `vinduesshoppe`, mens de tre andre toeser alle fik koebt en naesten `aegte` maerkevaretaske hver.

05/03/08
Paa dag fire koerte vi fem timer for at komme til graensebyen mellem Thailand og Laos nemlig Chiang Kong. Undervejs gjorde vi to stop.
Det foerste var et sted for de fremstillede og solgte cashewnoedder.
Her fik vi opklaret hvorfor denne slags noedder er saa dyre, dette skyldes nemlig, at `cashewtraet` kun baerer en noed pr. frugt pr. aar.
Det andet stop var ved et stort hvidt og nyt tempel, som i sin moderne stil skilte sig meget ud fra alle andre templer vi har set.
Inden i var den ene vaeg malet i et indviklet moenster med Osama Bin Laden i `orkanens oeje` paa den ene side og George Bush paa den anden side. Gruppen havde en mindre debat om hvorvidt der var tale om den gode og den onde side, eller om vaeggen symboliserede at begge i virkeligheden var en af samme stykke blot paa hver deres floej. Personligt holder jeg paa at budskabet var det sidste, men fortolkninger afhaenger jo ogsaa i hoej grad af oejnene, der ser, og jeg har nok ikke vaeret helt objektiv, men saetter uundgaaeligt et saadant maleri ind i min egen forstaaelsesramme.
Udover de to `farlige` maend, indeholdt billede bl.a. ogsaa en converse sko - fortolkningen af hvad ondt der ligger i saadan vil jeg overlade til jer, hehe.

Igennem Chiang Kong loeber den store Mekongflod, og vores guesthouse laa direkte ud til floden med udsigt til Laos paa den anden side. Og vi fik for foerste gang paa turen endelig et firmandsvaerelse, saa der gik rigtig lejrskolesovesal i den.

06/03/08
Var foerste dag paa vores 2 dages baadtur ned af Mekongfloden til Laos og vi vaagnede til den paa disse kanter paa denne aarstid meget uvante lyd regn. For foerste gang i maaneder regner det selvfoelgelig den dag vi skal `crusie` syv timer ned af Mekongfloden.
Og eftersom at regnjakken er sendt hjem og det varme toej pakket dybt ned starter dagen med en dejlig kold og vaad koeretur i en aaben pickup til havnen.
Her gaar hele gruppen ombord med al vores bagage paa en lille bitte traebaad ala en forvokset kano, og bliver bedt om at sidde helt stille, da de let tipper.
Alle sidder vi og frygter at sidde 7 timer paa en traeplade i regnen i en ikke overdaekket baad.
Men heldigvis sejler baaden os bare over til Laos siden, hvor vi veksler penge og ordner immigrationspapirer, og moeder vores i Laos obligatoriske Laos guide.
Midt i al staahejet og regnen holdes humoeret hoejt, da vi ser en sheboy med laarkort og stilletter, og den dybeste stemme.

Derefter gaar turen til en anden havn, hvor en langt stoerre, behageligere og hyggeligere baad ligger til kaj. Og heldigvis er det den vi skal bruge dagtimerne i de naeste dage ombord paa.
Baaden er `drevet` af en lille familie, som ogsaa bor i et rum bagerst i baaden.
Snart gaar turen afsted og vi ser hurtigt eksempler paa de ubeskrivelige, storslaaede og frodige omgivelser som kendetegner Laos, og som skal omgive os de naeste to afslappede dage.
Men den flotte udsigt kompenserer nu stadig ikke for den manglende varme, og vi finder derfor hurtigt alle fire vores medbragte soveposer frem og putter os ned i dem. Undervejs saa vi, udover massevis af traer paa bjerge og bakker, der ligner de fortsaetter ind i himlen, bl.a. ogsaa vandboefler, smaa landsbyer af bambushytter og peanuts, der gror i sandet.
Og saa skal de lige siges, at det klarede op og solen - og dermed ogsaa varmen - broed frem.

Hen paa eftermiddagen ankommer vi til den lille by, hvor vi skal overnatte.
Baaden lagde til ved stor sandklint, hvor bare landgangen var en udfordring, men heldigvis stroemmede det til med lokale drenge og maend, der faar en skilling bar vores rygsaekke til vores guesthouse. `Min dreng` var formentlig ikke engang rundet de 10 aar, og jeg betalte ham dobbelt, for det maa vaere lidt af en opgave for saa lille en knaegt at baere en rygsaek paa stoerrelse med ham selv, der faar det til at ligne en rygsaek med ben.
I vores tripnotes stod, at overnatningsforholdene her var `very basic`, saa vi var spaendte paa at se hvor simpelt det skulle vise sig at vaere, efter at vi paa vores anden tur boede paa paladser og fort. Men det var nu helt udemaerket, det eneste primitive var, at der kun var stroem eller `electric city`, som vores guide kalder det, mellem 18-22.30.
I den lille by besoegte vi det lille, lokale madmarked og et lille tempel.
Og saa var forvirringen total omkring Laos' moentfod kip, fordi sedlerne er i tusinder, og ingen helt vidste hvor meget - eller lidt de egentlig var vaerd. Senere er jeg naaet frem til, at 10.000 kip svarer til 5,6 kr.

07/03/08
Var dag to paa vores baadtur, og igen skulle vi sejle 7 timer - idag med to stop undervejs.
Dels stoppede vi ved en primitiv stammelandsby med bambushytter midt ude i - hvad man skulle tro - var ingenting. Men paa trods af de simple hytter og arbejdsmetoder, havde en stor parabol alligevel fundet sin vej til landsbyen, hvor man kunne betale penge, for at komme ind hos en familie og se TV.
I landsbyen blev vi, som i Indien, fulgt af en flok af nysgerrige, men her ogsaa generte boern.
Til slut gav jeg to af pigerne de pakker farveblyanter jeg havde medbragt fra Danmark, hvilket skabte stort paastyr og glaede, og de to piger delte paent ud til alle de andre boern, saa de fik en hver.

Da vi kom tilbage til baaden var der forberedt laekker frokost til os med bl.a. sur soed oksekoed, groentsager, en karrysuppe med kartofler og naturligvis ris. Det hele saa laekkert, at jeg i loebet af ingen tid fik kastet den ene portion efter den anden ned, mens de andre stadig var igang med foerste omgang.

Hele sejlturen var meget stille, rolig og afslappet, da floden er meget rolig med kun en smule stroem fra tid til anden.
Alligevel kom en skvulpende boelge pludselig ud af ingenting og overmandede Lea, som sad op af kanten.

Senere paa dagen lagde vi til ved nogle grotter med hundredevis af Buddhaer, og endnu engang trapper i saa stor stil, at det maa give selv en proffesionel sportsmand sved paa panden.

Ved 18-tiden ankom vi til Luang Prabang - en stoerre by i Laos, og ikke overraskende var det foerste vi her skulle at bestige en ordentlig trappe med fuld oppakning og en konstant frygt for at falde bagover.
Heldigvis blev vi koert hen til vores guesthouse med hyggelige, men smaa vaerelser, der goer at ens rygsaekke er noedt til at ligge som faelder og forhindringer paa gulvet, naar man i nattens mulm og moerke skal forsoege at finde sin vej til toilettet.

Luang Prabang er en rigtig hyggelig by med massevis af restauranter ned til Mekongfloden og et aftenmarked med fine ting.

08/03/08
Idag har vi vaeret paa en lille tur rundt i byen og set det lokale tempel, en soelvsmed og Museum for etnologi, hvor vi hoerte om de mange forskellige grupper og stammer i Laos, og hvad der er signifikant for deres udklaedning og kultur.
Derefter fandt Isa og jeg et bageri med laekker quiche og cheesechake - mmmm :-)
Og nu er vi saa paa nettet, saa i er hermed helt uptodate!

(For billeder se nedenfor!)

De bedste hilsner fra
Sarah