Man siger, at Indien er et land man enten elsker eller hader, og at det hjemmefra ikke er til at sige, hvordan man reagerer paa dette fantastiske, tossede land.
Personligt er jeg ikke et oejeblik i tvivl om, at jeg er blandt `fansene`, for jeg er fuldstaendig faldet for Indien med alt hvad det indebaerer paa trods og samtidig netop i kraft af, at det er saa anderledes som det er.
Det har vaeret en vild og vildt god oplevelse at rejse rundt her, og opleve alt fra kaotiske, pulserende og overvaeldende storbyer som Delhi og Mumbai, over mere afslappede, turistede og eksotiske steder som Anjuna, til smaa bjerglandsbyer med ubeskrivelig stemning, atmosfaere og `aegthed` som dem vi besoegte i Rajasthan.
Og moedet med det indiske folk har vaeret en betydelig del af turen og oplevelsen, idet de paa den ene side kan foeles som yderst paagaaende, graenseoverskridende og irriterende, men paa den anden side - og heldigvis mest af alt - ogsaa er nysgerrige, hjaelpsomme, haardtarbejdende, aerefulde, gaestfrie og aerlige.
Alt dette goer det for mit vedkommende lidt maerkeligt og trist at forlade Indien, selvom jeg haaber, at det bliver et paa gensyn frem for farvel. For paa trods af at vi alligevel er kommet godt omkring til baade nord, syd og `midtimmellem`, saa er der stadig masser at komme efter, for i Indien loeber man aldrig toer for oplevelser!
Men samtidig ser jeg ogsaa med spaending frem til nye oplevelser og `eventyr` i baade Thailand, Laos og Vietnam, som utvivlsomt ogsaa bliver super spaendende og vil tilfoeje massevis af flere historier og indtryk til den allerede enorme maengde, som Indien har beriget os med.
fredag den 29. februar 2008
mandag den 25. februar 2008
Udsigten fra vores vaerelser i Anjuna
I Anjuna vrimlede det med kvinder udsmykkede som paa billedet
Udsigten fra en blandt utallige stemningsfyldte restauranter i Anjuna
Det ENORME onsdagsmarkedet i Anjuna 
Laura, Lea og mig selv bag i en lille taxa 
Gateway to India i Mumbai 
En blandt mange grotter paa Elefant Island ud for Mumbai FW: Sidste nyt fra Indien
Hej med jer :-)
Saa er der - muligvis for sidste gang - nyt fra Indien.
Omkring fredag d. 15 (tidsfornemmelsen er roeget) tog vi fra Colva Beach, alias grisefesternes paradis, til Anjuna beach - ogsaa i Goa, hvor vi har vaeret siden.
De to foerste dage boede vi en slags lejlighed med to vaerelser, bad, terasse og et opholdsrum/koekken.
Det var rart med noget mere plads og hyggeligt for foerste gang alle fire at bo sammen, og ikke som vanligt paa vaerlser to og to, men da vi gerne ville bo lige ved stranden flyttede vi til to guesthouse vaerelser med udsigt til hav og solnedgang.
Det har vaeret ganske udemaerket lige med undtagelse af det lille doegnstid, hvor vi ikke havde noget vand - hverken i haandvask, bad eller toilet - hvilket typisk nok ramlede sammen med lidt sygdom, som gjorde situationen lige lovlig uhygiejnisk - behoever jeg at sige mere?
Anjuna strand er den hyggeligste jeg har set med relativt faa og afslappede mennesker, hyggelige restauranter med god mad og eksotiske palmer. Men paa trods af Goas rygte som et rigtigt feststed, saa er der overraskende nok intet natteliv paa stranden om aftenen, men derimod helt oede og moerkt bortset fra restauranterne, som der visse steder er lidt imellem.
Dette erfarede vi, da vi en af de foerste dage gik til stranden for at spise paa en god restaurant, og da vi skulle hjem mere eller mindre foelte os frem i moerket. Og som om det ikke var nok kom en flok goende hunde pludselig loebende i fuldt firspring mod os, og Lea og jeg mere eller mindre panikkede, og klamrede os til hinanden, som i forsoeget paa at kravle op paa hinandens skuldre, mens Isa og Laura var helt kolde, saa deres version af historien vil nok lyde en smule anderledes, hehe.
Men men men til mit og Leas forsvar vil jeg dog ogsaa lige pointere, at hundene tilsyneladende loeb maalrettet netop mod os to, som naerer den stoerst frygt for de baester.
Men anyways saa foerte hele misaeren til, at Lea og jeg `flygtede` vaek fra stranden og endte paa en lille vej, vi bestemt troede ville foere os tilbage til vores hotel. Men for lige at goere vores `faren vild` til en aegte kliche foerte den mere og mere oede vej os selvfoelgelig i stedet til en uhyggelig kirkegaard.
Eftersom vi ikke lige havde lyst til at gaa slalom ind mellem gamle grave og gravsten i nattens mulm og moerke, vendte vi om og fandte - endelig - vejen tilbage til vores hotel, hvor Laura og Isa ventede en smule nervoese.
Derefter forstod vi, hvorfor stranden var saa oede om aftenen og besluttede ikke at spise aftensmad dernede mere.
Tilsyneladende er aftensmadstidspunktet paa disse kanter omkring kl. 21, for der fyldes byens hyggelige og gode restauranter med mennesker. Et koncept vi er blevet glade for og begyndt at dyrke er at gaa paa de restauranter, som der er en del af, som viser nye og gode film paa et stort laerred, dog med svingende lydkvalitet. Det er nu alligevel dejligt at sidde og slappe af til en film, naar man ikke har fjernsyn paa vaerelset :-)
Vi har bl.a. set `Things we lost in the fire`, som er klart anbefalelsvaerdig, hvis blot man har i mende, at der bestemt ikke er tale om en feel good film. Samt `Sunshine` som er klart uanbefalelsesvaerdig - det skulle da lige vaere til at kurere soevnbesvaer.
Men udover de mange restauranter, der viser film, er der overraskende lidt natteliv og gaderne bliver temmelig oede efter kl. 23-24.
Hvor Goas vilde og berygtede trance-techno fester finder sted staar hen i det uvisse, men det goer nu heller ikke mig noget.
Tilgengaeld har vi oplevet en anden af Anjunas attraktioner, nemlig det ENORME onsdagsmarked samt det langt mere hyggelige loerdags natmarked med alt mellem himmel og jord, herunder enorme maengder bras, som jeg dog alligevel har faaet koebt alt for meget af.
Men i det mindste til en billig skilling, for vi har luret, hvor hoejt foerste `udkast` til en pris saettes, hvor langt man kan faa dem ned og hvordan man bare skal begynde at gaa videre, for naermest at faa kastet ting efter sig.
Dette er egentlig ogsaa en glimrende test af, hvorvidt noget er kvalitet eller bare bras, for hvis de ikke raaber en lavere pris efter en, naar man begynder at gaa, saa maa det tolkes som, at varen trods alt har en vis vaerdi.
Og vi hopper ikke paa hvad som helst, men prutter en hel del om prisen, saa meget at en indisk pige kaldte mig for `an Indian lady`.
Ved en gadebod forsoegte en inderkvinde fx at sende mig et par `aegte guld` oereringe til 600 rupees (knapt 100.kr), men da jeg gik sendte hun en knaegt efter mig med dem, der accepterede mit bud paa 100 rupees (14.kr) - saa meget guld var der vist ikke i dem.
Men stadig tror jeg inderne tjener fint paa det, for naar `prutteriet` kommer til at handle om faa kroner eller ligefrem oerer, er det naesten ikke besvaeret vaerd.
For det meste faar jeg koebt ting og sager, som er flotte ved koebstidspunktet, men formentlig foer man ved af det gaar i stykker eller skifter farve. Men i enkelte tilfaelde er jeg ogsaa endt op med ting, der egentlig var temmelig grimme fra starten.
Eksempelvis fik jeg koebt noget temmelig grimt tingel tangel i en lille bod paa stranden, da en lille, soed inderpige, der ikke var til at staa for, fik mig til at svaere paa indisk (med lillefingeren) paa, at jeg ville besoege hendes bod.
Konstant bliver man moedt af indiske kvinder og piger, der raaber `have a look at my shop`, og som slet ikke forstaar at vi `rige`, hvide ikke hele tiden vil koebe noget og som slet ikke forholder sig til hvad der er realistisk, at vi med vores koen og alder kunne taenke os at koebe, men blot forsoeger at tjene lidt penge paa at saelge hvad som helst. Men indernes oekonomiske og sociale situation taget i betragtning, saa ville jeg formentlig agere paa noejagtig samme maade, hvis jeg stod i deres situation.
Men tilbage til den lille inderpige, saa var der noget saerligt over hende og hendes nysgerrighed, saa jeg fulgte med en i hendes bod, hvor jeg sad i en lille krog paa et taeppe og snakkede med hende og hendes soede mor i en halv times tid.
Og oplevelsen af at tale helt aabent og paa lige fod med et par soede, nysgerrige indere med en fuldstaendig anden kultur, livsttil og referenceramme end en selv, var en rigtig god oplevelse, der gjorde det alle pengene vaerd, at jeg koebte noget overfloedigt bras, for foerst paa den maade kommer man virkelig til at opleve og foele Indien uden omsvoeb.
Et sted man ihvertfald ikke oplever det `aegte` Indien er i Calangute, en naboby til Anjuna, som vi har besoegt nogle gange, da der af uforklarelige aarsager ikke er nogen haeveautomat her i Anjuna paa trods af at byen er langt stoerre end Colva, hvor der var optil flere af slagsen.
Calangute foeles efter min mening som en turistmyretue af dimensioner - og igen er det synd og skam, hvis man udelukkende besoeger Calangute, og tror at man har oplevet alt hvad Indien har at byde paa.
Udover Calangute har vi ogsaa besoegt den henholdsvis nye og gamle hovedstad i Goa, nemlig Panaji og Old Goa - paa trods af lidt forsinkelse foraarsaget af en smule mavebesvaer.
I Panaji saa bl.a. Church og our lady of immaculate conception, som er fra 1541 og bl.a. blev besoegt af mange nyankomne portugesere, som kom for at takke for en sikker overfart. (Goa har vaeret en portugisisk koloni).
I Old Goa saa vi bl.a. Se Katedralen som blev bygget i 1500-1600-tallet i portugisisk-gotisk stil og Basilica Bom Jesus, som bl.a. indeholdt St. Francis Xaviers, som forsoegte at sprede kristendommens, grav og rester af hans legeme.
En mindst ligesaa stor oplevelse som de historiske sevaerdigheder er `hverdags` oplevelser, som igen og igen kan imponere og overraske paa godt og ondt. Her foelger lidt blandede eksempler:
Vildt imponeret er jeg over hvor yndefuldt, aerefuldt og ikke mindst rent selv de fattigste, saerligt inderkvinder, kan gaa klaedt, i deres farverige sarier og med masser af smykker. Men inderne virker ogsaa utroligt renlige idet man hver morgen kan se dem `tage bad` vha. en spand vand eller to, og `boerste` taender med fingeren eller nogle blade.
Men som man siger er `graesset altid groennere paa den anden side`, og ligesaa vel som at vi synes inderne med deres brune oejne og moerke hudfarve er langt smukkere og mere elegante og feminine end os, har de det tilsyneladende paa samme maade med os.
Og de siger ofte til en, at man er `very white`, hvilket er et kompliment fra deres side, men ikke lige umiddelbart foeles som et saadan, naar man netop ligger paa stranden og sveder i forsoeget paa at gaa lidt mindre i et med det hvide sand.
Men fra indernes synspunkt er det altsaa et skoenhedsideal at vaere hvide, maaske fordi det, som det ogsaa foer i tiden gjaldt i Danmark, at det udstraaler, at man ikke er noedt til at arbejde dagen lang i solen.
Faktisk saa jeg i det lokale supermarked et stort udbud af cremer, der skal lysne ens hud, ligesom vi har bruncreme.
Efter at have spist paa restaurant morgen, middag og aften den sidste maanedstid, var det skoent med et stort supermarked med alt mellem himmel og jord, og langt det fleste til ingen penge, dog skal man lige vaere varmsom med at proppe kurven med importvarer, bl.a. kom Lea til at betale 300 rupees (42.kr eller 3-6 maaltider paa restaurant) for en Philadelphia - saa meget koster den da vist ikke engang i Danmark. Tilgengaeld koster en indisk avis kun 3 rupees (42 oerer), hvilket maa siges at vaere lidt noget andet end de danske avispriser!
Overraskende billigt viste det sig ogsaa at vaere at sende pakker med alle vores `shoppingvarer` og mange gaver hjem til Danmark.
Tilgengaeld viste det sig at vaere en meget langsommelig affaere at faa sendt dem afsted, som endte med mange timers ventetid i middagsvarmen, hvor man mest af alt oenskede at tage en koelende svoemmetur i havet.
Vi er stadig lidt i tvivl om hvorvidt det var noedvendigt, at vi sad og ventede og ventede, for pga. en sprogbarriere bestaaende i `pakkemaendenes` manglende engelskkundskaber, fik vi aldrig rigtig besked om vi bare kunne komme igen senere.
Velfungerende er tilgengaeld de `rejseagentbureauer`, som ligger mange steder.
Dette er bureauer, som kan hjaelpe en med alt fra flybilletter over hoteller til dagture.
Og de arbejder ikke for et selskab, men er uafhaengige saa man paa den maade for det billigste og samtidig goer det det utrolig - og meget overraskende - rigtig nemt at rejse rundt i Indien. Og der er uden tvivl helt styr paa tingene og system i det hos disse selskaber.
Lidt mindre system er der paa det guesthouse, hvor vi bor, ihvertfald naar chefen ikke er der, da vi eksempelvis var og betale for vaerelserne fik vi en kvittering, hvor der stod at beloebet var betalt af `the four girls`.
Men vil man rejse i Indien maa man acceptere og anerkende, at her goeres tingene altsaa paa en anden maade, og tage det som en oplevelse og kunne grine af det hele.
For som der ganske rigtigt staar i min bog Shantaram, saa maa man i Indien `surrender before you can win`.
Et eksempel paa en der ihvertfald ikke helt har forstaaet, hvordan tingene funker i Indien, saa vi paa det store onsdagsmarked, da en meget britisk kvinde, da der opstod totalt trafikkaos, steg ud af sin taxa og ophidset forsoegte at dirrigere trafikken og flytte rundt paa alle de andre biler, saa hendes taxa kunne komme forbi. Hun var helt hysterisk og var naer ved at faa en paa baeret af en indisk taxachauffoer, for saadan fungerer tingene ihvertfald ikke i Indien, hehe.
Hold da op, det var alligevel meget jeg havde at sige og mange indtryk man faar, paa trods af at vi ikke rigtig `laver noget`.
Men i morgen er det saa farvel til Anjuna, hvilket bliver lidt trist, og goddag til Mumbai, som efter hvad rygterne siger ikke er noget at skrive hjem efter, men kaotisk og overvaeldende, saa nu maa vi se om jeg skriver hjem.
Vi har 4 naetter og 3 hele dage i Mumbai, saa man lige naar at opleve byen - muligvis paa godt og ondt, da der her virkelig skulle vaere slum - og saa vi har lidt tid til at se lidt kulturelle ting.
Det var saa (endelig) alt for denne gang.
Haaber at i alle har det godt, og at vejrguderne har noteret sig, at vi naermer os Marts!
Og jeg ser frem til at hoerer fra jer derhjemme - der er ikke noget bedre end at aabne sin mail med en masse hilsner fra jer!
Kaerlige hilsner
Sarah
Kombiner det bedste fra Windows og nettet med Windows Live Hent det nu!
fredag den 15. februar 2008
Nu i Anjuna, Goa :-)
Saa er vi ankommet til Anjuna, som er lidt mere nordpaa i Goa.
Det er en super hyggelig by, og modsat Colva klart anbefalelsesvaerdig, hvis man vil paa bade-afslapningsferie i Indien uden at det bliver kedeligt.
Stemningen og atmosfaeren er hyggelig, tryg og afslappet, og der er en hel del turister - paa den gode maade - da det ikke her er poelsetyskere til grisefest, men mere backpackertyper og langt flere unge.
Der er en fantastisk strand - uden tvivl den hyggeligste jeg har set - med stemningsfyldte strandcafeer langs hele stranden. Og maden er foreloebig rigtig god - min lykke blev gjort, da jeg idag fik en OLIVEN sandwich paa en cafe og fandt et glas oliven i en `kiosk`.
Derudover er der massevis af butikker og boder med billig, behageligt og fint toej og smykker.
Og hver onsdag er der ovenikoebet et stort marked, som er Anjuna er kendt for, saa det ser jeg bestemt frem til!
Vi har indlogeret os for to dage i en `lejlighed` lidt vaek fra stranden.
Og fra soendag af har vi saa booket to vaerelser lige ved stranden - saa det bliver bare laekkert!
Mere nyt foelger, naar vi har `laert` byen bedre af kende :-)
Sarah
Det er en super hyggelig by, og modsat Colva klart anbefalelsesvaerdig, hvis man vil paa bade-afslapningsferie i Indien uden at det bliver kedeligt.
Stemningen og atmosfaeren er hyggelig, tryg og afslappet, og der er en hel del turister - paa den gode maade - da det ikke her er poelsetyskere til grisefest, men mere backpackertyper og langt flere unge.
Der er en fantastisk strand - uden tvivl den hyggeligste jeg har set - med stemningsfyldte strandcafeer langs hele stranden. Og maden er foreloebig rigtig god - min lykke blev gjort, da jeg idag fik en OLIVEN sandwich paa en cafe og fandt et glas oliven i en `kiosk`.
Derudover er der massevis af butikker og boder med billig, behageligt og fint toej og smykker.
Og hver onsdag er der ovenikoebet et stort marked, som er Anjuna er kendt for, saa det ser jeg bestemt frem til!
Vi har indlogeret os for to dage i en `lejlighed` lidt vaek fra stranden.
Og fra soendag af har vi saa booket to vaerelser lige ved stranden - saa det bliver bare laekkert!
Mere nyt foelger, naar vi har `laert` byen bedre af kende :-)
Sarah
torsdag den 14. februar 2008
En hilsen om smaat og stort.
Hej med jer 
Som bekendt talte Darwin om `Survival of the fittest`, og netop evnen til at tilpasse sig er fuldstaendig uundvaerlig ifht `overlevelse` i Indien. For der er vitterligt nok at vende sig til!
Foerst og fremmest den foer omtalte opmaerksomhed saerligt fra maendenes side, men det synes jeg nu hurtigt man om ikke fuldt ud vender sig til, saa ihvertfald affinder sig med.
Her syd paa er der ogsaa det varme klima, som er gaaet fra behageligt til at blive stadigt varmere, tungere og fugtigere, at vende sig til. Men heldigvis er det stadig ikke udholdelig, saa det vender man sig heldigvis ogsaa til.
Lidt mere skraemmende er det efter min mening, hvor vant man kan blive ifht. al den fattigdom og elendighed, som ogsaa er en uundgaaelig del af Indien - og vi har endda ikke oplevet decideret slum. For vi er blevet uhyggeligt gode til at vaere helt kolde og fuldstaendig ignorere de mange, mange tiggere man moeder uanset hvor i Indien man befinder sig - og det paa trods af at de bruger ultimative virkemidler ved fx at stikke deres lille, indskrumpede babyer lige op i hovedet paa en og sige at de mangler mad.
Men vi er blevet fortalt og overbevist om, at det i det lange loeb er bedst at ignorere dem, bl.a. for at faa dem i arbejde og uddannelse.
Men selvom man i situationen fremstaar kold, kynisk og arrogant, saa glaeder det mig egentlig, at jeg stadig faar en daarlig smag i munden ved hver eneste afvisning - saa kan jeg alligevel ikke vende mig til alt - HELDIGVIS!
I forlaengelse her af kan jeg heller ikke affinde mig med den foelelse, som man nogle steder bliver indgydt, af at vi ikke er `ligemaend` med inderne. Fra tid til anden oplever man nemlig indere, der paa den ene eller anden maade skal `tjene` eller `servicere` en og som knapt nok toer kigge en i oejnene eller tale saa man kan hoere det.
Det lyder maaske naivt og blaaoejet, men det er da symptomer paa, at der er noget galt med forholdet indere og `vesterlaendinge` imellem, naar inderne automatisk accepterer og tilpasser sig rollen som `underdog`!
Men hellere vaere en smule naiv og idealistisk, end egoistisk og kynisk - ikke!
Saa kom ikke her og sig, at en tur til Indien ikke saetter tanker i gang.
Og det vaere tanker om stort saavel som smaat, for mellem overvejelser om fattigdom, menneskesyn og lign., blander sig ogsaa tanker om en del helt konkrete ting heriblandt en hel del om mad - ihvertfald for mit vedkommende.
For naar jeg ligger paa stranden og laver mere eller mindre ingenting dag ud og dag ind, saa breder rastloesheden sig altid. Og naar ligesom man synes, at man har hoert nok musik paa MP3'eren og laest nok i sin ellers spaendende bog for en dag, saa kan man jo altid overveje hvad man skal spise til naeste maaltid. Det vaere morgenmad, frokost eller aftensmad. Til min store aergelse er feta og oliven ikke noget man rigtig moeder paa disse kanter, saa der har jeg maatte tage en kold tyrker.
Anbefalelsesvaerdigt, hvis man skulle laegge vejen forbi Indien, er bl.a. en billig vegetable buryiani, som er et bjerg af ris med groentsagsfyld inden i. Det lyder ikke af meget, men smager fortrineligt, saa laenge man husker at bede om en `non spicy` udgave - og jeg taler her af bitter erfaring.
Nogle steder kan man endda ogsaa faa spaghetti bolognaise, som `vor far laver den` - naesten.
Men andre steder bliver man mere ubehageligt overrasket, naar koedet i bolognaisen pludselig og uden advarsel er byttet ud med en udefinerbar slags fisk.
Vi har faet en del stamrestauranter baade paa stranden og i byen, og lige under vores hotel ligger en lille, hyggelig restaurant, hvor vi spiser morgenmad og bliver serviceret af en aegte `big mamma`, der griner af os, naar vi bestiller mere mad end hun tror, saa smaa, spinkle piger kan spise. Men paa det omraade er vi gode til at overraske, hehe.
Endnu har der ikke vaeret nogle maveproblmere pga. daarlig eller for staerk mad.
Dog lige med undtagelse af at jeg laa brak en dag med mavepine pga. mere aeg en jeg kan taale, hvilket jeg udmaerket ved, saa den staar lidt for egen regning - tilsyneladende er det ikke altid at `braendt barn skyer ilden` og tager ved laerer af sine fejl.
I (vente)tiden mellem maaltiderne faar vi ogsaa laest en del.
Der er en rigtig hyggeligt boghandel i byen med billige, brugte boeger - og endda danske boeger, dog primaert Danielle Steele paa dansk, og eftersom Laura allerede laeser hoejt for os, at Steeles `velskrevede` og `hoejtspaendte` drama, saa bliver mit behov for den slags ligesom opfyldt af den kanal. I stedet har baade Isa og jeg koebt en ordentlig moppedreng af en engelsk bog (knapt 1000 sider) kaldet Shantaram. Vi fik den anbefalet af de piger vi var paa Intrepid tur med, fordi den havde givet dem lysten til at tage til Indien, saa helt skidt kan den ikke vaere. Lea har vaeret saa heldig at arve den fra pigerne, saa vi kan rigtig starte en laeseklub, hehe.
Saa er der nogle der gaar rundt derhjemme med for meget fritid, er den tilsyneladende anbefalsesvaerdig.
Selvom det er skoent at slappe, og faa noget varme og sol, saa savner jeg ogsaa oplevelser, som paa Intrepidturen. For Goa er, for mig, ikke rigtigt Indien, men kunne paa mange omraader, omend bestemt ikke paa samtlige, minde om saa mange andre charterdestinationer. Og det er naesten synd, hvis man kun besoeger Goa, og tror at det er alt, hvad Indien har at byde paa, for det er det bestemt ikke!
Man kan ogsaa til tider foele at man spilder tiden lidt ved ikke at tage ud og opleve mere af Indien, naar nu man er her. Men det er nu ogsaa meget godt med lidt tid til at fordoeje oplevelserne fra rundturen i Rajasthan og samtidig lade op til turen fra Bangkok til Hanoi.
Og jeg foeler mig heller ikke `faerdig` med Indien - det bliver man nok i virkeligheden aldrig - saa jeg tror det er et land jeg vil vende tilbage til - foer eller siden.
Jeg haaber, at i alle har det godt og hoerer stadig meget gerne fra jer om smaat og stort!
Kaerlige hilsner
Sarah
Del nemt dine billeder med Windows Live Billedgalleri Nyt
Som bekendt talte Darwin om `Survival of the fittest`, og netop evnen til at tilpasse sig er fuldstaendig uundvaerlig ifht `overlevelse` i Indien. For der er vitterligt nok at vende sig til!
Foerst og fremmest den foer omtalte opmaerksomhed saerligt fra maendenes side, men det synes jeg nu hurtigt man om ikke fuldt ud vender sig til, saa ihvertfald affinder sig med.
Her syd paa er der ogsaa det varme klima, som er gaaet fra behageligt til at blive stadigt varmere, tungere og fugtigere, at vende sig til. Men heldigvis er det stadig ikke udholdelig, saa det vender man sig heldigvis ogsaa til.
Lidt mere skraemmende er det efter min mening, hvor vant man kan blive ifht. al den fattigdom og elendighed, som ogsaa er en uundgaaelig del af Indien - og vi har endda ikke oplevet decideret slum. For vi er blevet uhyggeligt gode til at vaere helt kolde og fuldstaendig ignorere de mange, mange tiggere man moeder uanset hvor i Indien man befinder sig - og det paa trods af at de bruger ultimative virkemidler ved fx at stikke deres lille, indskrumpede babyer lige op i hovedet paa en og sige at de mangler mad.
Men vi er blevet fortalt og overbevist om, at det i det lange loeb er bedst at ignorere dem, bl.a. for at faa dem i arbejde og uddannelse.
Men selvom man i situationen fremstaar kold, kynisk og arrogant, saa glaeder det mig egentlig, at jeg stadig faar en daarlig smag i munden ved hver eneste afvisning - saa kan jeg alligevel ikke vende mig til alt - HELDIGVIS!
I forlaengelse her af kan jeg heller ikke affinde mig med den foelelse, som man nogle steder bliver indgydt, af at vi ikke er `ligemaend` med inderne. Fra tid til anden oplever man nemlig indere, der paa den ene eller anden maade skal `tjene` eller `servicere` en og som knapt nok toer kigge en i oejnene eller tale saa man kan hoere det.
Det lyder maaske naivt og blaaoejet, men det er da symptomer paa, at der er noget galt med forholdet indere og `vesterlaendinge` imellem, naar inderne automatisk accepterer og tilpasser sig rollen som `underdog`!
Men hellere vaere en smule naiv og idealistisk, end egoistisk og kynisk - ikke!
Saa kom ikke her og sig, at en tur til Indien ikke saetter tanker i gang.
Og det vaere tanker om stort saavel som smaat, for mellem overvejelser om fattigdom, menneskesyn og lign., blander sig ogsaa tanker om en del helt konkrete ting heriblandt en hel del om mad - ihvertfald for mit vedkommende.
For naar jeg ligger paa stranden og laver mere eller mindre ingenting dag ud og dag ind, saa breder rastloesheden sig altid. Og naar ligesom man synes, at man har hoert nok musik paa MP3'eren og laest nok i sin ellers spaendende bog for en dag, saa kan man jo altid overveje hvad man skal spise til naeste maaltid. Det vaere morgenmad, frokost eller aftensmad. Til min store aergelse er feta og oliven ikke noget man rigtig moeder paa disse kanter, saa der har jeg maatte tage en kold tyrker.
Anbefalelsesvaerdigt, hvis man skulle laegge vejen forbi Indien, er bl.a. en billig vegetable buryiani, som er et bjerg af ris med groentsagsfyld inden i. Det lyder ikke af meget, men smager fortrineligt, saa laenge man husker at bede om en `non spicy` udgave - og jeg taler her af bitter erfaring.
Nogle steder kan man endda ogsaa faa spaghetti bolognaise, som `vor far laver den` - naesten.
Men andre steder bliver man mere ubehageligt overrasket, naar koedet i bolognaisen pludselig og uden advarsel er byttet ud med en udefinerbar slags fisk.
Vi har faet en del stamrestauranter baade paa stranden og i byen, og lige under vores hotel ligger en lille, hyggelig restaurant, hvor vi spiser morgenmad og bliver serviceret af en aegte `big mamma`, der griner af os, naar vi bestiller mere mad end hun tror, saa smaa, spinkle piger kan spise. Men paa det omraade er vi gode til at overraske, hehe.
Endnu har der ikke vaeret nogle maveproblmere pga. daarlig eller for staerk mad.
Dog lige med undtagelse af at jeg laa brak en dag med mavepine pga. mere aeg en jeg kan taale, hvilket jeg udmaerket ved, saa den staar lidt for egen regning - tilsyneladende er det ikke altid at `braendt barn skyer ilden` og tager ved laerer af sine fejl.
I (vente)tiden mellem maaltiderne faar vi ogsaa laest en del.
Der er en rigtig hyggeligt boghandel i byen med billige, brugte boeger - og endda danske boeger, dog primaert Danielle Steele paa dansk, og eftersom Laura allerede laeser hoejt for os, at Steeles `velskrevede` og `hoejtspaendte` drama, saa bliver mit behov for den slags ligesom opfyldt af den kanal. I stedet har baade Isa og jeg koebt en ordentlig moppedreng af en engelsk bog (knapt 1000 sider) kaldet Shantaram. Vi fik den anbefalet af de piger vi var paa Intrepid tur med, fordi den havde givet dem lysten til at tage til Indien, saa helt skidt kan den ikke vaere. Lea har vaeret saa heldig at arve den fra pigerne, saa vi kan rigtig starte en laeseklub, hehe.
Saa er der nogle der gaar rundt derhjemme med for meget fritid, er den tilsyneladende anbefalsesvaerdig.
Selvom det er skoent at slappe, og faa noget varme og sol, saa savner jeg ogsaa oplevelser, som paa Intrepidturen. For Goa er, for mig, ikke rigtigt Indien, men kunne paa mange omraader, omend bestemt ikke paa samtlige, minde om saa mange andre charterdestinationer. Og det er naesten synd, hvis man kun besoeger Goa, og tror at det er alt, hvad Indien har at byde paa, for det er det bestemt ikke!
Man kan ogsaa til tider foele at man spilder tiden lidt ved ikke at tage ud og opleve mere af Indien, naar nu man er her. Men det er nu ogsaa meget godt med lidt tid til at fordoeje oplevelserne fra rundturen i Rajasthan og samtidig lade op til turen fra Bangkok til Hanoi.
Og jeg foeler mig heller ikke `faerdig` med Indien - det bliver man nok i virkeligheden aldrig - saa jeg tror det er et land jeg vil vende tilbage til - foer eller siden.
Jeg haaber, at i alle har det godt og hoerer stadig meget gerne fra jer om smaat og stort!
Kaerlige hilsner
Sarah
Del nemt dine billeder med Windows Live Billedgalleri Nyt
mandag den 11. februar 2008
Solnedgang paa Colva beach efter en lang dag paa stranden
Forfatteren til Junglebogen Rudyard Kiplings hus i Bundi
Indiske boern der leger.
Det roede fort i Agra.Fortet er fyldt med symboler paa alle verdens religioner i forening, fordi man med dette oenskede at samle dem alle i en verdensreligion.
Hvem kan staa for to smukke, indiske boern. 
Original indisk masala chai the serveret i den lille bjerglandsby i engangslerkrus.
Staten kraever disser lerkrus da det dels skaber arbejde, dels ikke forurener som plastik - saa kom ikke her og sig, at Indien ikke taenker paa miljoet.
I oevrigt kunne de danske cafeer godt laerer et par tilberedningstraek af inderne - for bedre chai findes ganske enkelt ikke.
Og heldigvis er chai noget af det eneste man med sikkerhed kan drikke alle steder, fordi det naar saa hoeje temperaturer, at alle bakterier er vaek.
Inderne i den lille bjerglandsby varmer op til bryllup med musik og dans.søndag den 10. februar 2008
Lidt flere glimt af India! (I tilfaeldig raekkefoelge)
Til middag i et indisk hjem 
Henna haand (blev senere moerkere)
Den skoenne markedsgade i Pushkar
Indiske kvinder, der pudser sten til halskaeder, mens der er stroem
`One photo please`
En lille indisk dreng er saa venlig at lege med Lea
(Beklager at billede er paa siden)
Hele rejsegruppen paa besoeg i lille bjerglandsby - fantastisk oplevelse! 
Rejsetoeserne ved (endnu) et fort 
Lidt farverigt, indisk folkefaerd ved Taj Mahal 
Klar til helligt oenskeritual
Et palads i bjergene, hvor vi overnattede
Ahh endelig laenge ventet sol og varme paa Colva Beach, Goa.
Ganske udemaerket morgenmadsudsigt :-)
fredag den 8. februar 2008
Her er saa lidt udvalgte billeder, hvis det eller funker :-)
Paa kamelsafari: spaende, `sejlende` oplevelse.Men ogsaa lige lovlig spaendende, da min kamel blev skraemt og satte i voldsomt loeb,
saa jeg blev revet til blods i forsoeget paa at klamre mig fast.
For jeg skulle eller hilse og sige, at en kamel er hoejere end man lige gaar og tror!
Paa besoeg i en lille bjerglandsby fyldt med nysgerrige og soede boern, der alle oenskede, at man tog bare `one photo` af dem, saa de kunne se sig selv paa kameraets skaerm. Og hvem kan dog sige nej!
De fire toeser i sarier
Det ultimative symbol paa Indien: TAJ MAHALViste sig ligefrem at vaere flottere, stoerre og mere fortryllende en forventningerne,
paa trods af at de var store!
Ahh sol og varme!
Hej igen.
Saa er der igen lyd fra Indien, men bare rolig det bliver ikke naer saa langt som sidst!
Nu er vi ankommet og installeret i Colva i Goa, og det maa siges at vaare skoent at vaare kommet sydpaa til den sol og varme vi har laangdes efter, og det er ogsaa rart at komme lidt ned i tempo efter 15 dage med fuld fart paa - ogsaa for at faa tid til at fordoeje alle oplevelserne.
Men samtidig giver al den ekstra tid ogsaa plads til en smule hjemve og savn i ny og naa - men det er jo heldigvis kun et sundhedstegn.
I Colva, hvor vi bor, er der en del turister, hvilket vi utroligt nok glaader os over, da det betyder lidt mindre opmaarksomhed, men dog ikke saa lidt som haabet. Det skyldes nok ogsaa, at stoerstedelen af de oevrige turister er indere fra andre dele af landet, og de synes derfor stadig at blegfiser, som os, er spaandende og tager stadig forbavsende aabenlyst billeder af os.
Byen og vores hotel ligger direkte ud til stranden, som heldigvis er saa lang, at man kan finde relativt oede omraader, hvor man kan ligge og bade i bikini uden at foele sig som et dyr i zoologisk have - ihvertfald ikke et saarlig besoegt dyr. Og vi har fundet en god strandcafe med billig, god mad og gratis liggestole. Isa og jeg er blevet fan af den saakaldte `vegetable buryiani`, som ligger paa omkring 7.kr!
Og saa er vi flyttet ind paa et hotel, hvor et dobbeltvaarelse kun koster 400 rupees pr. nat, dvs. ca. 50.kr.
Saa er man foerst i Indien kan man virkelig leve for en billig skilling!
Vi blir her i Colva til fredag d. 15/02 og saa tager vi formentlig til Anjuna, ogsaa i Goa, hvor der skulle vaare lidt mere liv og lidt flere unge.
For vi er tildels endt paa en pensionistferiedestination og fandt i gaar aftes pludselig os selv paa en turistfaalde af en restaurant med en stor flok fulde danskere og karaoke - ikke lige droemmescenariet, men ikke desto mindre en oplevelse.
Senere tog vi med nogle unge russere bosat i Goa paa det eneste diskotek i Colva.
Igen en meget spoejs oplevelse, men ikke desto mindre en oplevelse.
Omkring 1 marts flyver vi saa fra Mumbai via Delhi til Bangkok i Thailand, hvor vi paabegynder vores anden Intrepid tur fra Bangkok via Laos til Hanoi i Vietnam. Hvilket forhaabentlig bliver en ligesaa stor, god og anderledes oplevelse som den foerste tur.
Jeg haaber det gaar godt derhjemme og at vejret arter sig nogenlunde.
Og jeg vil stadig meget gerne hoere fra jer i ny og naa, og om stort og smaat!
Forresten forsoeger jeg at laagge nogle billeder ind paa hjemmesiden http://www.llis.blogspot.com/
saa tjek den ud, hvis i vil faa visualiseret nogle af mine MANGE ord, for et billede siger som bekendt mere end 1000 ord. Der kan i i oevrigt ogsaa skrive kommentarer til mig, hvis det skulle vaare.
De varmeste hilsner (nu bogstavligt talt)
Sarah
P.s. Er der nogle der har Morten og Majas e-mail adresse, saa maa i meget gerne sende den!
Hent den nye Windows Live Messenger! Prøv det!
Saa er der igen lyd fra Indien, men bare rolig det bliver ikke naer saa langt som sidst!
Nu er vi ankommet og installeret i Colva i Goa, og det maa siges at vaare skoent at vaare kommet sydpaa til den sol og varme vi har laangdes efter, og det er ogsaa rart at komme lidt ned i tempo efter 15 dage med fuld fart paa - ogsaa for at faa tid til at fordoeje alle oplevelserne.
Men samtidig giver al den ekstra tid ogsaa plads til en smule hjemve og savn i ny og naa - men det er jo heldigvis kun et sundhedstegn.
I Colva, hvor vi bor, er der en del turister, hvilket vi utroligt nok glaader os over, da det betyder lidt mindre opmaarksomhed, men dog ikke saa lidt som haabet. Det skyldes nok ogsaa, at stoerstedelen af de oevrige turister er indere fra andre dele af landet, og de synes derfor stadig at blegfiser, som os, er spaandende og tager stadig forbavsende aabenlyst billeder af os.
Byen og vores hotel ligger direkte ud til stranden, som heldigvis er saa lang, at man kan finde relativt oede omraader, hvor man kan ligge og bade i bikini uden at foele sig som et dyr i zoologisk have - ihvertfald ikke et saarlig besoegt dyr. Og vi har fundet en god strandcafe med billig, god mad og gratis liggestole. Isa og jeg er blevet fan af den saakaldte `vegetable buryiani`, som ligger paa omkring 7.kr!
Og saa er vi flyttet ind paa et hotel, hvor et dobbeltvaarelse kun koster 400 rupees pr. nat, dvs. ca. 50.kr.
Saa er man foerst i Indien kan man virkelig leve for en billig skilling!
Vi blir her i Colva til fredag d. 15/02 og saa tager vi formentlig til Anjuna, ogsaa i Goa, hvor der skulle vaare lidt mere liv og lidt flere unge.
For vi er tildels endt paa en pensionistferiedestination og fandt i gaar aftes pludselig os selv paa en turistfaalde af en restaurant med en stor flok fulde danskere og karaoke - ikke lige droemmescenariet, men ikke desto mindre en oplevelse.
Senere tog vi med nogle unge russere bosat i Goa paa det eneste diskotek i Colva.
Igen en meget spoejs oplevelse, men ikke desto mindre en oplevelse.
Omkring 1 marts flyver vi saa fra Mumbai via Delhi til Bangkok i Thailand, hvor vi paabegynder vores anden Intrepid tur fra Bangkok via Laos til Hanoi i Vietnam. Hvilket forhaabentlig bliver en ligesaa stor, god og anderledes oplevelse som den foerste tur.
Jeg haaber det gaar godt derhjemme og at vejret arter sig nogenlunde.
Og jeg vil stadig meget gerne hoere fra jer i ny og naa, og om stort og smaat!
Forresten forsoeger jeg at laagge nogle billeder ind paa hjemmesiden http://www.llis.blogspot.com/
saa tjek den ud, hvis i vil faa visualiseret nogle af mine MANGE ord, for et billede siger som bekendt mere end 1000 ord. Der kan i i oevrigt ogsaa skrive kommentarer til mig, hvis det skulle vaare.
De varmeste hilsner (nu bogstavligt talt)
Sarah
P.s. Er der nogle der har Morten og Majas e-mail adresse, saa maa i meget gerne sende den!
Hent den nye Windows Live Messenger! Prøv det!
tirsdag den 5. februar 2008
Saa er der endelig nyt fra Indien :-)
Namastei (hej paa hindu) alle sammen.
Saa er der langt om laange mulighed for og tid til at komme paa nettet og faa skrevet hjem om alt det vi allerede har naaet at opleve, og det kan godt blive en LANG omgang, saa bare laas saa meget i lyster!
21/01-08
Uanset hvor meget man forsoeger at forberede sig paa at komme til Indien, saa er et kulturchok af dimensioner uundgaaeligt!
Vi ankom til Delhi lufthavn omkring midnat lokal tid (Indien er 4.5 time foran) og blev moedt af massevis af mennesker (maand), stoev, flere mennesker, kaos, flere mennesker, fattigdom og flere mennesker endnu. Ved lufthavnens udgang stod tonsvis af maand med skilte parat til at samle folk op, og i forsoeget paa at slippe igennem masserne og finde `vores mand`, oplevede vi for foerste gang i ekstrem grad at vaare `elefanten i rummet` og virkelig skille os ud pga. vores koen, hudfarve, haarfarve osv. Endelig fandt vi vores mand, der skulle foere os ud paa en koeretur, der for os mest af alt foelgtes som doedskoersel maaske pga. en lidt for staark tro paa genfoedsel i tilfaalde af at uheldet skulle vaare ude.
Vejbaner og lyskryds ignoeres totalt, og bilerne overhaaler paa maader, der goer nyudklaakkede bilister som os temmelig frustrede og skraamte. Og sa bruges hornet og bremserne i ekstrem grad. Som nyankommende virkede alt dytteriet absurd og tilfaaldigt, men senere hen opdager man, at der bestemt er mening med galskaben og man advarer de andre traffikanter om, at her kommer jeg, og paa deres egen maarkvaardige maade koerer inderne egentlig rigtig godt.
Med mere eller mindre bankende hjerte naaede vi uskadte frem til et udmaarket hotel dog i lidt skumle omgivelser uden for Delhi centrum. Lea og jeg laaste skraamte og overvaaldede alle vores ting fast paa vaarelset og taankte i vores stille sind begge, hvad fanden vi egentlig lavede her.
22/01-08
Umiddelbart skulle man tro, at en tidsforskel paa `bare` fire og en halv time ikke goer det store, men forskellen har nu alligevel haft en virkning, idet at jeg naaste dag vaagnede og overbeviste Lea om at kl. var 9, for lidt efter at opdage at vi havde sovet til kl. 16.
Vi glaadede os over, at have medbragt sovepose, for jeg taler af bitter erfaring, naar jeg siger, at Indien bestemt kan blive koldt.
Pludselig fik vi travlt, da vi skulle moedes med den Intrepid guide og gruppe vi skulle tilbringe de naaste 15 dages rundrejse med allerede kl. 18 og inden da skulle naa at finde mad og veksle penge.
Og vi valgte saa - maaske stadig i en form for chotilstand - at goere to af de ting, der staar oeverst paa listen over `what not to do in India`:
Foerst vekslede vi paa meget mistaankelig vis penge ved at hotellet ringede efter to maand, der dukkede op i lobbien med tasken fuld af rupees sedler og vekslede for os. Saa vidt vi har regnet efter blev vi utroligt nok ikke snydt - ihvertfald ikke ret meget :-)
Dernaast kastede vi os ud paa gaden og gik - mens vi klamrede os til hinanden, overvaaldede af den aabenlyse opmaarksomhed, man faar som vestlig pige fra inder maandenes side - hen til det naarmeste gadekoekken og koebte mad. Endnu en ting man burde holde sig langt vaak fra, men heldigvis blev ingen af os syge!
Kl. 18 moedtes vi saa for foerste gang med vores rejse gruppe, som bestod af 5 piger mellem 21-24 aar og saa en enkelt i 30`erne fra Scotland, New Zealand og Australien.
De viste sig heldigvis at vaare super soede, aabne og lette at snakke med, hvilket jo er et held, naar man skal gaa op og ned af hinanden 15 dage i traak.
Vores guide Manu, en ung inder paa bare 21, viste sig ogsaa at vaare super god og soed med tjek paa det hele, saa der aldrig var nogen grund til bekymring. Og hvem havde skulle troet at man havde ret meget tilfaalles med en inder, men det viste sig hurtigt, at vi bl.a. har haft praacis de samme valgfag i gymnasiet, saa vesterlaandinge behoever ikke staa i absolut modsaatning til indere, selvom at kulturforskellene tydeligt skinner igennem, naar visse emner som religion, boerneopdragelse m.m. kommer til diskussion.
Manu informede os ogsaa om, at inderne ikke forstaar, at vi ikke tror paa en gud, saa skulle de spoerge skulle vi bare naevne en eller anden religion. Ligesom at de heller ikke forstaar, at unge paa vores alder ikke studerer.
23/01-08
Skulle vise sig at vaare dagen, hvor vi endelig for alvor saa Indien fra sin gode side - og hvilken fantastisk side! Vi tog med en ekstrem crowded lokal bus, der faar en til at droemme om bare at have ligesaa meget `plads` som 300s i myldretiden, ind til centrum af Delhi. Saa crowded var bussen, at vores guide maatte haagte sig fast uden paa.
Vi gik lidt rundt i byen og blev fuldstaandig aabenlyst fulgt af omkring 50 indiske maand. Heldigvis vender man sig med tiden til opmaarksomheden og laarer at ignorere den mere eller mindre, men at opleve saa megen konstant opmaarksomhed giver pludselig en vis forstaaelse for de beroemte stjerner, der gaar fuldstaandig ned, for man skal sgu vaare af et saarligt stofder skal sgu noget til for at leve saadan hver dag!
Foerst besoegte vi et Shikh tempel i Old Delhi, hvor vi saa selve templet, men ogsaa et koekken, hvor frivillige lavede mad til de sultende for at faa en bid af nirvana.
Og som om mit udseende i forvejen ikke skreg til himlen, at jeg var turist, saa havde jeg selvfoelig vaaret saa dum at tage stroempebukser paa lige den dag, saa jeg ikke kunne tage sokkerne af som man skulle, men i stedet blev noedt til at gaa paa stroempesokker igennem det rensende vand man skulle traade ned i foer man traadte ind i templet.
Herefter gik vi lidt rundt paa et farvestraalende og duftende krydderimarked, for bagefter at tage en cykelrickshaw til metroen. Det skulle vise sig at vaare en rigtig behagelig og billig transportform.
Metroen lignede den vi har i Danmark, bortset fra at man skulle kropsvisiteres om i lufthavnen.
Vi tog den til Connaught Place, centrum af New Delhi, som virkede som noget naar en oase ifht. Old Delhi, da der var langt mere stille, rent og behageligt og paa sin vis ligesom i saa mange andre storbyer.
Her fandt vi en fin restaurant, hvor vi spiste side om side med indiske forretningsmaand, men ingen restaurant er dog finere end at stroemmen kan gaa i ny og naa.
Paa vejen hjem forsoegte overhjaelpsomme maand at hjaalpe os, men vi fandt selv en tuc tuc, som vi tog hjem. Da vi alle er blevet belaart med det - en smule triste budskab - at man som udgangspunkt ikke skal stole paa inderne.
Desvaarre gik tuctucen i staa midt ude paa gaden, men i loebet af nul komma fem blev vi samlet op af en ny, der ovenikoebet havde et anlaag, der spillede hoej indisk musik, der gav en foeles af at vaare med i en film, mens Indien susede forbi.
Man siger ofte, at man enten elsker eller hader Indien - og denne dag vendte vi alle 180 grader og gik fra had og frygt til at elske det fantastiske, overvaaldende, kaotiske og vildt spaandende land!
24/01-08 - TILLYKKE HALFDAN
Endelig kom dagen vi alle havde set frem til lige siden vi besluttede at tage til Indien - nu var det nemlig tid til at se det ultimative symbol paa Indien, nemlig Taj Mahal.
Vi skulle TIDLIGT med tog fra Delhi til Agra, og naede efter 3 timer frem til vores hotel, hvor vi satte os paa tagterassen og fik en snack med udsigt til fantastiske Taj Mahal :-)
Bedre udsigt findes ganske enkelt ikke!
Herefter kom vi paa en god guidet rundtur i `Det roede fort`, som er bygget af fire generationer af kejsere heriblandt Shah Jahan, som ogsaa `staar bag` Taj Mahal.
Han kom senere i husarrest i fortet, men fik en diamant placeret paa sit vaerelse, der gjorde at han igennem den kunne betragte sit mestervaark Taj Mahal.
Med dette fort forsoegte man at forene alle verdens religioner til en, og fortet er derfor fyldt med udsmykninger, der symboliserer de forskellige religioner.
Disse symboler fotograferede vi paa livet loes, mens indiske maand forsoegte at tage mindst ligesaa mange billeder af os, heldigvis jagede vore guide de fleste vaak.
Ved Taj Mahal moedtes vi af de hidtil mest hysteriske saalgere - hvis de dog bare vidste at deres overrumplende salgsmetoder har en langt stoerre afskraakkende virkning en gavnlig ifht. at faa solgt noget.
Men endelig naede vi gennem sikkerhedstjek og ind til Taj Mahal, der havde et helt saarligt skaar og en unik stemning over sig, endelig en turistattraktion der lever op til forventningerne - og mere til!
Kendetegnene for dette vidunder er bl.a. at marmoren ved solopgang bliver halvgennemsigtig og derved endnu flottere. Endvidere er alt ved Taj Mahal fuldstaandig symmetrisk, dog lige med uundtagelse af de to grave, hvor kejserens er en smule haavet over sin kones - fuldstaandig ligestilling mellem koennene skulle man jo noedig signalere.
Senere paa aftenen blev programmet en smule mere broget, da vi blev vist rundt paa en taappe fabrik for derefter i, hvad der foeltes som en uendelighed, at blive vist det ene dyre taappe efter det andet. Hele tiden med `no pressure to buy`, men aldrig har presset vaaret mere til at tage og foele paa. Hele denne seance virkede en smule malplaceret taget i betragtning, at vi var ni unge, halvfattige backpackere uden oekonomi til at koebe selv det mindste taappe.
Herefter spiste vi paa en restaurant med baade tryllekunster og dukketeater, og latteren var svaar at holde tilbage og blev hjulpet paa vej, af at vi alle koerte paa `overtraat`.
25/01-08
Idag gik turen til den tidligere forladte spoegelsesby Fatehpur Sikri, hvor vi bl.a. fik en guidet tur paa det smukke palads, man naaede frem til efter en rask gaatur gennem den bakke, hvor mennesker som dyr kom af med deres efterladenskaber.
Ogsaa dette palads var `bygget` af Akbar (mit bud er at han fik hjaalp af en enkelt arbejdsmand eller to).
Til frokost fik vi laakker hjemmelavet indisk mad og blev stopmaatte hentet af vores egen rummelige bus, som koerte os til et laakkert hotel med varmeblaaser :-)
Om eftermiddagen foerte cykelrickshaws os igennem Keqladeo national park, hvor vi saa forskellige fugle, antiloper og koer - ikke umiddelbart noget at skrive hjem efter, fx synes vores guide, at det mest fantastiske vi saa var den sjaaldne, sjaaldne RINGDUE!
Vi nikkede og smilede paant.
26/01-08
Vi tog en mere behagelig lokal bus og derefter jeeps til et gammel, fantastisk fort i bjergene, der var aabnet op som hotel. Udsigten var fuldstaandig brilliant udover bjerge, marker og en lille uspoleret landsby. Og vaarelserne var hver isaar helt unikke omend (ogsaa her) en smule kolde.
Om eftermiddagen fik vi den efter min mening hidtil bedste oplevelse, da vi gik tur i landsbyen.
Vi blev med det samme omringet af boern, der ville vide, hvad vi hed, give os haand og foerst og fremmest have os til at tage `one photo` af dem, saa de kunne se sig selv paa vore kameraskaarm. De gaastfrie indere lukkede os uden toeven ind i deres YDMYGE hjem, saa vi kunne se hvordan de paa meget primitiv vis boede og arbejdede. Meget fascinerende er det, hvordan de indiske kvinder kan holde sig ekstremt smukke, feminine, elegante og farverige uanset, hvor fattige de er og hvor soelle kaar de lever under. Man undrer sig virkelig over, hvad der er saa interessant for maandene ved os blegfiser, naar de er omgivet af `jasminer`.
Vi fik ogsaa skoen chai i smaa engangslerkrus, fra det lokale `chaiudskaankningssted`- er der nogle der forstaar sig paa denne drik, saa er det virkelig inderene!
Og for en chaielsker som mig, er det himlen at komme til et sted, hvor chai serveres overalt og ikke koster mere end et par kroner!
Vi saa ogsa et sted, hvor der var ved at blive varmet op til bryllupsfest og indiske kvinder dansede og sang. Og saa saa vi hvordan de klassiske indiske armbaand blev lavet.
Det er utvivlsomt det bedste man kan som rejsende at komme helt ned `paa jorden` og maarke hverdagslivet og moede befolkningen.
Om aftenen sad vi paa tagterrassen og saa solnedgangen, og senere blev der taandt baal og vi blev klaadt ud i farvestraalende sarier, men med mit lyse haar narer jeg stadig ikke nogle.
Lidt mindre hyggeligt blev det for nogle senere paa aftenene, da Lea begyndte at snakke om spoegelser, for ligesaa fantastisk et fort kan vaare i dagsslys ligesaa uhyggeligt kan det vaare om natten. Heldigvis fik hun foerst naaste dag at vide, at hende og Lauras vaerelse var placeret over en gammel fangekaalder, hehe.
27/01-08
Soendag gik turen til byen Jaipur, men foerst forbi (endnu) et fort nemlig Amber Fort, hvor en sur, sur guide viste os rundt - ingen drikkepenge til ham.
Da vi ankom til vores hotel `Diggie Palace` var der pyntet fantastisk op med silkebaand mellem traaerne fordi der var gang i en stor bogfestival med en masse eftersigende kendte indere.
Senere blev vi koert ud til en meget fin - og dyr - juveler med gamle, smukke smykker. Jeg holdt mig til at kigge og droemme, men de fleste andre fik visakortet frem.
Om aftenen tog vi til et hipt spisested/bar, hvor vi fik den daarligste, staarkeste og dyreste mad paa turen.
28/01-08
Idag besoegte vi `Ladli`, som er et sted for gadeboern, som koerer paa baggrund af donationer og er oprettet af en tidligere indisk proffessor og hans kone. Det kan man virkelig kalde meningsfyldt arbejde og at goere en reel forskel for andre. Her faar gadeboerne mad, bad, skolegang mv. Og saa laver de bl.a. fine smykker, som de saalger. Disse koebte jeg masser af uden skelen til prisen (som i oevrigt var latterlig lav) for paa den maade at stoette op og om projektet, og samtidig ogsaa have gaver med hjem med en historie i. Og jeg gav ogsaa en donation paa hvad jeg havde i kontanter.
Ved frokosttid spiste vi paa MacDonalds og ja det lugter af det samme som i resten af verden, og nej maden smager ikke bedre. Tilgenaald er der en hel del vegetarmad, jeg fik fx en McVeggie.
Efter at have spist satte Lea, Manu (guiden) og jeg os udenfor Macdonalds og ventede paa de andre, paa saadan en `yndig` baank, hvor man sidder arm i arm med Ronald MacDonald.
Lidt efter kom en lille indisk familie med deres to smaa boern hen med deres kameraer og ville tydeligvis tage et billede, saa Lea og jeg flyttede os fra Ronald MacDonald baanken, men fandt snart ud af at Ronald ikke var attraktionen, men at det derimod var os blegfiser. Og flere familier kom og fik fotograferet deres boern med os. Meget maarkvaardig oplevelse! Men samtidig maa man jo ogsaa huske paa, at vi synes det er ligesaa spaandende at tage billeder af inderne i deres sarier.
Herefter forsoegte vi med cykelrickshaw at komme til en bazargade vi havde set, men eftersom at stort set alle disse `chaufoerer` faar kommision af forskellige forretninger for at koere turister derhen, blev vi sat af en fuldstaandig andet sted. For at rejse i Indien skal man virkelig vaare taalmodig, overbaarende og have en god portion humor.
Om aftenen gik vi i biffen og saa en moderne Bollywood film - uden sarier, men med masser af bar hud, saa paa sin vis ikke meget anderledes end de film vi kender fra Vesten. Senere har vi ogsaa koebt soundtracket til filmen.
Om aftenen foelte jeg mig en smule halvsyg - noget vi ellers havde vaaret foruden - men det var heldigvis ikke andet end en smule kvalme ved spisning og lidt maarkelig mave.
29/01-08
Tirsdag besoegte vi en tigerpark i junglen, og blev fuldstaandig gennemrystet og kvaastet af den fire timer lange koeretur gennem MEGET ujaavnt terraan. Nogle var heldige at se et glimt af en tiger paa en bakketop sikker 100.000 km vaak. Den gik jeg desvaare glip af.
For mig blev den stoerste oplevelse, da vi paa en skraant moedte en anden bil og alle indermaandene straks sprang ud for at flytte sten fra bjergsiden og kaste ned i dybet for at goere plads til begge biler. Det maa siges at vaare effektiv problemloesning, selvom det naar havde skabt et jordskred og ihvertfald skraamte tigere i 10km omkreds vaak.
30/01-08
Idag gik turen til Bundi, hvor solen ligefrem skinnede og man kunne tage lidt af alt det toej, vi havde levet i siden ankomsten af, og endelig blive gennemvarmede. Bundi er en relativ lille by og vi gik paa en mindre rundtur i landsbyen med Manu og en anden Intrepid guide ved navn Monty, som er vokset op i byen, og saa bl.a. forfatteren til Junglebogen Rudyard Kiplings hus i soeen, desvaarre stoedte vi hverken paa Mowgli, Balu eller nogle af de andre.
Senere kom Laura, som er utrolig vild med aber, ud og se et abetempel med saa mange sorthovede aber (den farlige slags), at selv en abeelsker som hende ser en smule skraamt ud paa nogle af billederne derfra.
Om aftenen blev vi inviteret hjem hos den anden Intrepid guides familie og spise. De var helt utroligt gaastfri og oenskede at vi skulle foele os helt hjemme - noget vi godt kunne laare noget af i Danmark!
Imens vi ventede paa at maden blev faardig, spurgte Monty os om vi ville se hans moentsamling. Og ja det lyder som et daarligt scoretrick, men han havde faktisk en saa omfattende moentsamling, at han ligefrem har vaaret i National Geographic.
Familien ville ikke have noget for middaggen, men for ikke at lave en omvendt Robin Hood og tage fra de fattige og give til de `rige` lagde vi nogle penge i en kuvert til dem alligevel.
31/01-08
Saa oprendt dagen som jeg havde set frem til med en smule skepsis idet at vores overnatning skulle foregaa som camping. Men heldigvis har hele denne tur bragt den ene positive overraskelse efter den anden, naar det kommer til overnatning. Og det var ogsaa tilfaaldet her, da vi kom til KAAMPE, hvide, super luksustelte, paa stoerrelse med en mindre lejlighed direkte ud til en soe med udsigt til bjerge og et fort.
Vi havde eftermiddagen fri og mens de andre laa og noed solen, gik Laura og jeg paa tracking for at komme op til fortet paa toppen af bjerget. Vi vandrede og vandrede og eftersom der ikke rigtig gik nogle stig opad (troede vi) kaampede vi os paa bedste spejdervis gennem buskadset, og naede langt om laange toppen fyldt med rifter og torne, men stolte over vore bedrift. Fortet viste sig at vaare fyldt med de farlige sorthovede aber, saa vi valgte ikke at gaa ind.
Tilgengaald saa vi pludselig en gammel indisk mand i det eller oede omraade og fulgte efter ham, for at opdage en fuldstaandig ryddet og tornefri sti ned af bjerget.
Men hva fanden `bestigningen` af bjerget gjorde os da en oplevelse (og et par saar) rigere.
Da vi naaede tilbage igen bestilte vi chai og satte os i liggestole i solen foran vores telte, og som vi skuede ud over det afrikansk lignende landskabet, foelte man sig pludselig som noget a la Karen Blixen.
Om aftenen moedtes vi om lejrbaalet og der opstod nogle hoejtsvaavende, eksistentielle diskussioner, der afsloerede nogle store kulturelle forskelle mellem os og vore guide, som ellers havde gemt sig godt bag hans vestlige adfaard.
01/02-08
Endnu engang blev vi overrumplet af det sted vi skulle overnatte. Her havde man inden turen forsoegt at indstille sig paa smaa snuskede hotelvaarelser, og saa bliver vi endnu engang budt velkommen til et gammelt, smukt slot. Hvor vi to og to faar en lille laakker `lejlighed`, og hvor vi kan sidde ved poolkanten og nyde solen.
Hen paa eftermiddagen fik vi lavet, men nogle af os (mig selv inklusiv) havde utrolig svaart ved ikke at pille `skorpen` af foor tid.
Om aftenen blev der igen taandt baal og en kvinde dansede eksotisk mens tre maand spillede paa trommer, senere viste det sig dog, at denne kvinde var mere mand end man lige skulle tro, hehe.
Om natten sov vi alle fire i samme dobbeltseng for bedre at kunne holde varmen, ganske effektivt for en frossenpind som mig og virkelig hyggeligt til Laura faldt ud af sengen med et ordentligt brag.
02/02-08 - TILLYKKE ANDERS
Efter 5 timer i bil med rigelig reality spaanding i form af en vaaltet lastbil og en gammel mand, der fik taav, naaede vi til et skoent hotel , som man kender dem i Vesten.
Byen vi var kommet til hedder Pushkar og er utvivlsomt den bedste vi har besoegt. Det er en rigtig flipper by fyldt med backpackere, og det kan altsa vaare en hel lettelse med andre lyse mennesker. Deruodver har den en over 1 km lang markedsgade med fantastiske og fantastisk billige varer - fx tre silkebluser til ca. 40kr i alt. Endvidere er maden i Pushkar super, og vi blev hurtigt stamgaaster paa `Little Italy`, som ogsaa serverede andet end indisk mad, hvilket var en tiltraangt forandring :-)
03/02-08
Endelig havde vi tid til at sove saa laange vi lystede og da vi endelig stod op var det fantastisk for en gang skyld at staa op til et laakkert, varmt bad.
Til morgenmad bestilte vi pandekager med chokolade og vanillemilkshake via roomservice, mmm.
Isa og jeg `drog ud` for at shoppe, men uheldet var med os saa Isa faldt ned af trappen og jeg blev pludselig syg. Saa vi gik tilbage og slappede af inden kamelsafarien.
Det var en sjov, men ogsaa skraammende oplevelse, specielt naar kamelen rejser sig med bagbenene foerst og man er oejeblikke fra at falde af. Yderligere `spaendende` blev det da min kamel blev skraemt af nogle andre dyr og satte i loeb, saa jeg blev revet til blods af at klamre mig fast. Men heldigivis faldt den til ro og resten at turen forloeb roligt og problemfrit.
04/02-08
Sidste egentlige dag paa turen havde vi fri, saa vi `hang ud` paa Little Italy og bestilte stor, god og billig morgenmad. Derefter shoppede vi lidt rundt i byen og koebte nogle gaver og god indisk musik. Og endelig gik vi til et rejseselskab Manu havde anbefalet, og fik arrangeret fly fra Delhi til Goa. Og saa moedtes gruppen for at spise sammen sidste aften inden vi tog nattoget fra Pushkar til Delhi. Der var tale om lidt mindre luksus end vi har vaannet os til, men det var egentlig ganske udemaarket og hyggeligt. Lige med undtagelse af at jeg midt om natten vaagnede fordi nogle vagter jagtede nogle formodede tyve, der gik og slog paa sengene ned gennem toget.
05/02-08
Kl. 05 ankom vi til Delhi station og tog tilbage til det hotel, hvor vi startede. Efter en times soevn moedtes rejsegruppen til morgen, for derefter at gaa op og sove videre.
I aften har vi aftalt at spise afskedsmiddag med de andre fra gruppen inden de rejser hjem/videre og vi i morgen tager til Goa.
Det bliver rigtig skoent at komme ned til varmen, selvom det ogsaa bliver maarkeligt at tage afsked med de andre, for man kommer alligevel ind paa livet af hinanden, naar man gaar op og ned af hinanden 15 dage i traak.
Til dem der er naaet hele vejen til enden af denne mail `tillykke`!
Og jeg haaber at i har det rigtig godt derhjemme.
Jeg vil meget gerne hoere fra jeg, om hvordan i har det og hvad i gaar og laver, og hvad der ellers sker i Danmark!
Nu vil jeg begive mig paa videre eventyr i Indien - glaader mig til at berette, vise (mange) fotos og ikke mindst se jer igen!
De bedste hilsner fra
Sarah
Hent den nye Windows Live Messenger! Prøv det!
Saa er der langt om laange mulighed for og tid til at komme paa nettet og faa skrevet hjem om alt det vi allerede har naaet at opleve, og det kan godt blive en LANG omgang, saa bare laas saa meget i lyster!
21/01-08
Uanset hvor meget man forsoeger at forberede sig paa at komme til Indien, saa er et kulturchok af dimensioner uundgaaeligt!
Vi ankom til Delhi lufthavn omkring midnat lokal tid (Indien er 4.5 time foran) og blev moedt af massevis af mennesker (maand), stoev, flere mennesker, kaos, flere mennesker, fattigdom og flere mennesker endnu. Ved lufthavnens udgang stod tonsvis af maand med skilte parat til at samle folk op, og i forsoeget paa at slippe igennem masserne og finde `vores mand`, oplevede vi for foerste gang i ekstrem grad at vaare `elefanten i rummet` og virkelig skille os ud pga. vores koen, hudfarve, haarfarve osv. Endelig fandt vi vores mand, der skulle foere os ud paa en koeretur, der for os mest af alt foelgtes som doedskoersel maaske pga. en lidt for staark tro paa genfoedsel i tilfaalde af at uheldet skulle vaare ude.
Vejbaner og lyskryds ignoeres totalt, og bilerne overhaaler paa maader, der goer nyudklaakkede bilister som os temmelig frustrede og skraamte. Og sa bruges hornet og bremserne i ekstrem grad. Som nyankommende virkede alt dytteriet absurd og tilfaaldigt, men senere hen opdager man, at der bestemt er mening med galskaben og man advarer de andre traffikanter om, at her kommer jeg, og paa deres egen maarkvaardige maade koerer inderne egentlig rigtig godt.
Med mere eller mindre bankende hjerte naaede vi uskadte frem til et udmaarket hotel dog i lidt skumle omgivelser uden for Delhi centrum. Lea og jeg laaste skraamte og overvaaldede alle vores ting fast paa vaarelset og taankte i vores stille sind begge, hvad fanden vi egentlig lavede her.
22/01-08
Umiddelbart skulle man tro, at en tidsforskel paa `bare` fire og en halv time ikke goer det store, men forskellen har nu alligevel haft en virkning, idet at jeg naaste dag vaagnede og overbeviste Lea om at kl. var 9, for lidt efter at opdage at vi havde sovet til kl. 16.
Vi glaadede os over, at have medbragt sovepose, for jeg taler af bitter erfaring, naar jeg siger, at Indien bestemt kan blive koldt.
Pludselig fik vi travlt, da vi skulle moedes med den Intrepid guide og gruppe vi skulle tilbringe de naaste 15 dages rundrejse med allerede kl. 18 og inden da skulle naa at finde mad og veksle penge.
Og vi valgte saa - maaske stadig i en form for chotilstand - at goere to af de ting, der staar oeverst paa listen over `what not to do in India`:
Foerst vekslede vi paa meget mistaankelig vis penge ved at hotellet ringede efter to maand, der dukkede op i lobbien med tasken fuld af rupees sedler og vekslede for os. Saa vidt vi har regnet efter blev vi utroligt nok ikke snydt - ihvertfald ikke ret meget :-)
Dernaast kastede vi os ud paa gaden og gik - mens vi klamrede os til hinanden, overvaaldede af den aabenlyse opmaarksomhed, man faar som vestlig pige fra inder maandenes side - hen til det naarmeste gadekoekken og koebte mad. Endnu en ting man burde holde sig langt vaak fra, men heldigvis blev ingen af os syge!
Kl. 18 moedtes vi saa for foerste gang med vores rejse gruppe, som bestod af 5 piger mellem 21-24 aar og saa en enkelt i 30`erne fra Scotland, New Zealand og Australien.
De viste sig heldigvis at vaare super soede, aabne og lette at snakke med, hvilket jo er et held, naar man skal gaa op og ned af hinanden 15 dage i traak.
Vores guide Manu, en ung inder paa bare 21, viste sig ogsaa at vaare super god og soed med tjek paa det hele, saa der aldrig var nogen grund til bekymring. Og hvem havde skulle troet at man havde ret meget tilfaalles med en inder, men det viste sig hurtigt, at vi bl.a. har haft praacis de samme valgfag i gymnasiet, saa vesterlaandinge behoever ikke staa i absolut modsaatning til indere, selvom at kulturforskellene tydeligt skinner igennem, naar visse emner som religion, boerneopdragelse m.m. kommer til diskussion.
Manu informede os ogsaa om, at inderne ikke forstaar, at vi ikke tror paa en gud, saa skulle de spoerge skulle vi bare naevne en eller anden religion. Ligesom at de heller ikke forstaar, at unge paa vores alder ikke studerer.
23/01-08
Skulle vise sig at vaare dagen, hvor vi endelig for alvor saa Indien fra sin gode side - og hvilken fantastisk side! Vi tog med en ekstrem crowded lokal bus, der faar en til at droemme om bare at have ligesaa meget `plads` som 300s i myldretiden, ind til centrum af Delhi. Saa crowded var bussen, at vores guide maatte haagte sig fast uden paa.
Vi gik lidt rundt i byen og blev fuldstaandig aabenlyst fulgt af omkring 50 indiske maand. Heldigvis vender man sig med tiden til opmaarksomheden og laarer at ignorere den mere eller mindre, men at opleve saa megen konstant opmaarksomhed giver pludselig en vis forstaaelse for de beroemte stjerner, der gaar fuldstaandig ned, for man skal sgu vaare af et saarligt stofder skal sgu noget til for at leve saadan hver dag!
Foerst besoegte vi et Shikh tempel i Old Delhi, hvor vi saa selve templet, men ogsaa et koekken, hvor frivillige lavede mad til de sultende for at faa en bid af nirvana.
Og som om mit udseende i forvejen ikke skreg til himlen, at jeg var turist, saa havde jeg selvfoelig vaaret saa dum at tage stroempebukser paa lige den dag, saa jeg ikke kunne tage sokkerne af som man skulle, men i stedet blev noedt til at gaa paa stroempesokker igennem det rensende vand man skulle traade ned i foer man traadte ind i templet.
Herefter gik vi lidt rundt paa et farvestraalende og duftende krydderimarked, for bagefter at tage en cykelrickshaw til metroen. Det skulle vise sig at vaare en rigtig behagelig og billig transportform.
Metroen lignede den vi har i Danmark, bortset fra at man skulle kropsvisiteres om i lufthavnen.
Vi tog den til Connaught Place, centrum af New Delhi, som virkede som noget naar en oase ifht. Old Delhi, da der var langt mere stille, rent og behageligt og paa sin vis ligesom i saa mange andre storbyer.
Her fandt vi en fin restaurant, hvor vi spiste side om side med indiske forretningsmaand, men ingen restaurant er dog finere end at stroemmen kan gaa i ny og naa.
Paa vejen hjem forsoegte overhjaelpsomme maand at hjaalpe os, men vi fandt selv en tuc tuc, som vi tog hjem. Da vi alle er blevet belaart med det - en smule triste budskab - at man som udgangspunkt ikke skal stole paa inderne.
Desvaarre gik tuctucen i staa midt ude paa gaden, men i loebet af nul komma fem blev vi samlet op af en ny, der ovenikoebet havde et anlaag, der spillede hoej indisk musik, der gav en foeles af at vaare med i en film, mens Indien susede forbi.
Man siger ofte, at man enten elsker eller hader Indien - og denne dag vendte vi alle 180 grader og gik fra had og frygt til at elske det fantastiske, overvaaldende, kaotiske og vildt spaandende land!
24/01-08 - TILLYKKE HALFDAN
Endelig kom dagen vi alle havde set frem til lige siden vi besluttede at tage til Indien - nu var det nemlig tid til at se det ultimative symbol paa Indien, nemlig Taj Mahal.
Vi skulle TIDLIGT med tog fra Delhi til Agra, og naede efter 3 timer frem til vores hotel, hvor vi satte os paa tagterassen og fik en snack med udsigt til fantastiske Taj Mahal :-)
Bedre udsigt findes ganske enkelt ikke!
Herefter kom vi paa en god guidet rundtur i `Det roede fort`, som er bygget af fire generationer af kejsere heriblandt Shah Jahan, som ogsaa `staar bag` Taj Mahal.
Han kom senere i husarrest i fortet, men fik en diamant placeret paa sit vaerelse, der gjorde at han igennem den kunne betragte sit mestervaark Taj Mahal.
Med dette fort forsoegte man at forene alle verdens religioner til en, og fortet er derfor fyldt med udsmykninger, der symboliserer de forskellige religioner.
Disse symboler fotograferede vi paa livet loes, mens indiske maand forsoegte at tage mindst ligesaa mange billeder af os, heldigvis jagede vore guide de fleste vaak.
Ved Taj Mahal moedtes vi af de hidtil mest hysteriske saalgere - hvis de dog bare vidste at deres overrumplende salgsmetoder har en langt stoerre afskraakkende virkning en gavnlig ifht. at faa solgt noget.
Men endelig naede vi gennem sikkerhedstjek og ind til Taj Mahal, der havde et helt saarligt skaar og en unik stemning over sig, endelig en turistattraktion der lever op til forventningerne - og mere til!
Kendetegnene for dette vidunder er bl.a. at marmoren ved solopgang bliver halvgennemsigtig og derved endnu flottere. Endvidere er alt ved Taj Mahal fuldstaandig symmetrisk, dog lige med uundtagelse af de to grave, hvor kejserens er en smule haavet over sin kones - fuldstaandig ligestilling mellem koennene skulle man jo noedig signalere.
Senere paa aftenen blev programmet en smule mere broget, da vi blev vist rundt paa en taappe fabrik for derefter i, hvad der foeltes som en uendelighed, at blive vist det ene dyre taappe efter det andet. Hele tiden med `no pressure to buy`, men aldrig har presset vaaret mere til at tage og foele paa. Hele denne seance virkede en smule malplaceret taget i betragtning, at vi var ni unge, halvfattige backpackere uden oekonomi til at koebe selv det mindste taappe.
Herefter spiste vi paa en restaurant med baade tryllekunster og dukketeater, og latteren var svaar at holde tilbage og blev hjulpet paa vej, af at vi alle koerte paa `overtraat`.
25/01-08
Idag gik turen til den tidligere forladte spoegelsesby Fatehpur Sikri, hvor vi bl.a. fik en guidet tur paa det smukke palads, man naaede frem til efter en rask gaatur gennem den bakke, hvor mennesker som dyr kom af med deres efterladenskaber.
Ogsaa dette palads var `bygget` af Akbar (mit bud er at han fik hjaalp af en enkelt arbejdsmand eller to).
Til frokost fik vi laakker hjemmelavet indisk mad og blev stopmaatte hentet af vores egen rummelige bus, som koerte os til et laakkert hotel med varmeblaaser :-)
Om eftermiddagen foerte cykelrickshaws os igennem Keqladeo national park, hvor vi saa forskellige fugle, antiloper og koer - ikke umiddelbart noget at skrive hjem efter, fx synes vores guide, at det mest fantastiske vi saa var den sjaaldne, sjaaldne RINGDUE!
Vi nikkede og smilede paant.
26/01-08
Vi tog en mere behagelig lokal bus og derefter jeeps til et gammel, fantastisk fort i bjergene, der var aabnet op som hotel. Udsigten var fuldstaandig brilliant udover bjerge, marker og en lille uspoleret landsby. Og vaarelserne var hver isaar helt unikke omend (ogsaa her) en smule kolde.
Om eftermiddagen fik vi den efter min mening hidtil bedste oplevelse, da vi gik tur i landsbyen.
Vi blev med det samme omringet af boern, der ville vide, hvad vi hed, give os haand og foerst og fremmest have os til at tage `one photo` af dem, saa de kunne se sig selv paa vore kameraskaarm. De gaastfrie indere lukkede os uden toeven ind i deres YDMYGE hjem, saa vi kunne se hvordan de paa meget primitiv vis boede og arbejdede. Meget fascinerende er det, hvordan de indiske kvinder kan holde sig ekstremt smukke, feminine, elegante og farverige uanset, hvor fattige de er og hvor soelle kaar de lever under. Man undrer sig virkelig over, hvad der er saa interessant for maandene ved os blegfiser, naar de er omgivet af `jasminer`.
Vi fik ogsaa skoen chai i smaa engangslerkrus, fra det lokale `chaiudskaankningssted`- er der nogle der forstaar sig paa denne drik, saa er det virkelig inderene!
Og for en chaielsker som mig, er det himlen at komme til et sted, hvor chai serveres overalt og ikke koster mere end et par kroner!
Vi saa ogsa et sted, hvor der var ved at blive varmet op til bryllupsfest og indiske kvinder dansede og sang. Og saa saa vi hvordan de klassiske indiske armbaand blev lavet.
Det er utvivlsomt det bedste man kan som rejsende at komme helt ned `paa jorden` og maarke hverdagslivet og moede befolkningen.
Om aftenen sad vi paa tagterrassen og saa solnedgangen, og senere blev der taandt baal og vi blev klaadt ud i farvestraalende sarier, men med mit lyse haar narer jeg stadig ikke nogle.
Lidt mindre hyggeligt blev det for nogle senere paa aftenene, da Lea begyndte at snakke om spoegelser, for ligesaa fantastisk et fort kan vaare i dagsslys ligesaa uhyggeligt kan det vaare om natten. Heldigvis fik hun foerst naaste dag at vide, at hende og Lauras vaerelse var placeret over en gammel fangekaalder, hehe.
27/01-08
Soendag gik turen til byen Jaipur, men foerst forbi (endnu) et fort nemlig Amber Fort, hvor en sur, sur guide viste os rundt - ingen drikkepenge til ham.
Da vi ankom til vores hotel `Diggie Palace` var der pyntet fantastisk op med silkebaand mellem traaerne fordi der var gang i en stor bogfestival med en masse eftersigende kendte indere.
Senere blev vi koert ud til en meget fin - og dyr - juveler med gamle, smukke smykker. Jeg holdt mig til at kigge og droemme, men de fleste andre fik visakortet frem.
Om aftenen tog vi til et hipt spisested/bar, hvor vi fik den daarligste, staarkeste og dyreste mad paa turen.
28/01-08
Idag besoegte vi `Ladli`, som er et sted for gadeboern, som koerer paa baggrund af donationer og er oprettet af en tidligere indisk proffessor og hans kone. Det kan man virkelig kalde meningsfyldt arbejde og at goere en reel forskel for andre. Her faar gadeboerne mad, bad, skolegang mv. Og saa laver de bl.a. fine smykker, som de saalger. Disse koebte jeg masser af uden skelen til prisen (som i oevrigt var latterlig lav) for paa den maade at stoette op og om projektet, og samtidig ogsaa have gaver med hjem med en historie i. Og jeg gav ogsaa en donation paa hvad jeg havde i kontanter.
Ved frokosttid spiste vi paa MacDonalds og ja det lugter af det samme som i resten af verden, og nej maden smager ikke bedre. Tilgenaald er der en hel del vegetarmad, jeg fik fx en McVeggie.
Efter at have spist satte Lea, Manu (guiden) og jeg os udenfor Macdonalds og ventede paa de andre, paa saadan en `yndig` baank, hvor man sidder arm i arm med Ronald MacDonald.
Lidt efter kom en lille indisk familie med deres to smaa boern hen med deres kameraer og ville tydeligvis tage et billede, saa Lea og jeg flyttede os fra Ronald MacDonald baanken, men fandt snart ud af at Ronald ikke var attraktionen, men at det derimod var os blegfiser. Og flere familier kom og fik fotograferet deres boern med os. Meget maarkvaardig oplevelse! Men samtidig maa man jo ogsaa huske paa, at vi synes det er ligesaa spaandende at tage billeder af inderne i deres sarier.
Herefter forsoegte vi med cykelrickshaw at komme til en bazargade vi havde set, men eftersom at stort set alle disse `chaufoerer` faar kommision af forskellige forretninger for at koere turister derhen, blev vi sat af en fuldstaandig andet sted. For at rejse i Indien skal man virkelig vaare taalmodig, overbaarende og have en god portion humor.
Om aftenen gik vi i biffen og saa en moderne Bollywood film - uden sarier, men med masser af bar hud, saa paa sin vis ikke meget anderledes end de film vi kender fra Vesten. Senere har vi ogsaa koebt soundtracket til filmen.
Om aftenen foelte jeg mig en smule halvsyg - noget vi ellers havde vaaret foruden - men det var heldigvis ikke andet end en smule kvalme ved spisning og lidt maarkelig mave.
29/01-08
Tirsdag besoegte vi en tigerpark i junglen, og blev fuldstaandig gennemrystet og kvaastet af den fire timer lange koeretur gennem MEGET ujaavnt terraan. Nogle var heldige at se et glimt af en tiger paa en bakketop sikker 100.000 km vaak. Den gik jeg desvaare glip af.
For mig blev den stoerste oplevelse, da vi paa en skraant moedte en anden bil og alle indermaandene straks sprang ud for at flytte sten fra bjergsiden og kaste ned i dybet for at goere plads til begge biler. Det maa siges at vaare effektiv problemloesning, selvom det naar havde skabt et jordskred og ihvertfald skraamte tigere i 10km omkreds vaak.
30/01-08
Idag gik turen til Bundi, hvor solen ligefrem skinnede og man kunne tage lidt af alt det toej, vi havde levet i siden ankomsten af, og endelig blive gennemvarmede. Bundi er en relativ lille by og vi gik paa en mindre rundtur i landsbyen med Manu og en anden Intrepid guide ved navn Monty, som er vokset op i byen, og saa bl.a. forfatteren til Junglebogen Rudyard Kiplings hus i soeen, desvaarre stoedte vi hverken paa Mowgli, Balu eller nogle af de andre.
Senere kom Laura, som er utrolig vild med aber, ud og se et abetempel med saa mange sorthovede aber (den farlige slags), at selv en abeelsker som hende ser en smule skraamt ud paa nogle af billederne derfra.
Om aftenen blev vi inviteret hjem hos den anden Intrepid guides familie og spise. De var helt utroligt gaastfri og oenskede at vi skulle foele os helt hjemme - noget vi godt kunne laare noget af i Danmark!
Imens vi ventede paa at maden blev faardig, spurgte Monty os om vi ville se hans moentsamling. Og ja det lyder som et daarligt scoretrick, men han havde faktisk en saa omfattende moentsamling, at han ligefrem har vaaret i National Geographic.
Familien ville ikke have noget for middaggen, men for ikke at lave en omvendt Robin Hood og tage fra de fattige og give til de `rige` lagde vi nogle penge i en kuvert til dem alligevel.
31/01-08
Saa oprendt dagen som jeg havde set frem til med en smule skepsis idet at vores overnatning skulle foregaa som camping. Men heldigvis har hele denne tur bragt den ene positive overraskelse efter den anden, naar det kommer til overnatning. Og det var ogsaa tilfaaldet her, da vi kom til KAAMPE, hvide, super luksustelte, paa stoerrelse med en mindre lejlighed direkte ud til en soe med udsigt til bjerge og et fort.
Vi havde eftermiddagen fri og mens de andre laa og noed solen, gik Laura og jeg paa tracking for at komme op til fortet paa toppen af bjerget. Vi vandrede og vandrede og eftersom der ikke rigtig gik nogle stig opad (troede vi) kaampede vi os paa bedste spejdervis gennem buskadset, og naede langt om laange toppen fyldt med rifter og torne, men stolte over vore bedrift. Fortet viste sig at vaare fyldt med de farlige sorthovede aber, saa vi valgte ikke at gaa ind.
Tilgengaald saa vi pludselig en gammel indisk mand i det eller oede omraade og fulgte efter ham, for at opdage en fuldstaandig ryddet og tornefri sti ned af bjerget.
Men hva fanden `bestigningen` af bjerget gjorde os da en oplevelse (og et par saar) rigere.
Da vi naaede tilbage igen bestilte vi chai og satte os i liggestole i solen foran vores telte, og som vi skuede ud over det afrikansk lignende landskabet, foelte man sig pludselig som noget a la Karen Blixen.
Om aftenen moedtes vi om lejrbaalet og der opstod nogle hoejtsvaavende, eksistentielle diskussioner, der afsloerede nogle store kulturelle forskelle mellem os og vore guide, som ellers havde gemt sig godt bag hans vestlige adfaard.
01/02-08
Endnu engang blev vi overrumplet af det sted vi skulle overnatte. Her havde man inden turen forsoegt at indstille sig paa smaa snuskede hotelvaarelser, og saa bliver vi endnu engang budt velkommen til et gammelt, smukt slot. Hvor vi to og to faar en lille laakker `lejlighed`, og hvor vi kan sidde ved poolkanten og nyde solen.
Hen paa eftermiddagen fik vi lavet, men nogle af os (mig selv inklusiv) havde utrolig svaart ved ikke at pille `skorpen` af foor tid.
Om aftenen blev der igen taandt baal og en kvinde dansede eksotisk mens tre maand spillede paa trommer, senere viste det sig dog, at denne kvinde var mere mand end man lige skulle tro, hehe.
Om natten sov vi alle fire i samme dobbeltseng for bedre at kunne holde varmen, ganske effektivt for en frossenpind som mig og virkelig hyggeligt til Laura faldt ud af sengen med et ordentligt brag.
02/02-08 - TILLYKKE ANDERS
Efter 5 timer i bil med rigelig reality spaanding i form af en vaaltet lastbil og en gammel mand, der fik taav, naaede vi til et skoent hotel , som man kender dem i Vesten.
Byen vi var kommet til hedder Pushkar og er utvivlsomt den bedste vi har besoegt. Det er en rigtig flipper by fyldt med backpackere, og det kan altsa vaare en hel lettelse med andre lyse mennesker. Deruodver har den en over 1 km lang markedsgade med fantastiske og fantastisk billige varer - fx tre silkebluser til ca. 40kr i alt. Endvidere er maden i Pushkar super, og vi blev hurtigt stamgaaster paa `Little Italy`, som ogsaa serverede andet end indisk mad, hvilket var en tiltraangt forandring :-)
03/02-08
Endelig havde vi tid til at sove saa laange vi lystede og da vi endelig stod op var det fantastisk for en gang skyld at staa op til et laakkert, varmt bad.
Til morgenmad bestilte vi pandekager med chokolade og vanillemilkshake via roomservice, mmm.
Isa og jeg `drog ud` for at shoppe, men uheldet var med os saa Isa faldt ned af trappen og jeg blev pludselig syg. Saa vi gik tilbage og slappede af inden kamelsafarien.
Det var en sjov, men ogsaa skraammende oplevelse, specielt naar kamelen rejser sig med bagbenene foerst og man er oejeblikke fra at falde af. Yderligere `spaendende` blev det da min kamel blev skraemt af nogle andre dyr og satte i loeb, saa jeg blev revet til blods af at klamre mig fast. Men heldigivis faldt den til ro og resten at turen forloeb roligt og problemfrit.
04/02-08
Sidste egentlige dag paa turen havde vi fri, saa vi `hang ud` paa Little Italy og bestilte stor, god og billig morgenmad. Derefter shoppede vi lidt rundt i byen og koebte nogle gaver og god indisk musik. Og endelig gik vi til et rejseselskab Manu havde anbefalet, og fik arrangeret fly fra Delhi til Goa. Og saa moedtes gruppen for at spise sammen sidste aften inden vi tog nattoget fra Pushkar til Delhi. Der var tale om lidt mindre luksus end vi har vaannet os til, men det var egentlig ganske udemaarket og hyggeligt. Lige med undtagelse af at jeg midt om natten vaagnede fordi nogle vagter jagtede nogle formodede tyve, der gik og slog paa sengene ned gennem toget.
05/02-08
Kl. 05 ankom vi til Delhi station og tog tilbage til det hotel, hvor vi startede. Efter en times soevn moedtes rejsegruppen til morgen, for derefter at gaa op og sove videre.
I aften har vi aftalt at spise afskedsmiddag med de andre fra gruppen inden de rejser hjem/videre og vi i morgen tager til Goa.
Det bliver rigtig skoent at komme ned til varmen, selvom det ogsaa bliver maarkeligt at tage afsked med de andre, for man kommer alligevel ind paa livet af hinanden, naar man gaar op og ned af hinanden 15 dage i traak.
Til dem der er naaet hele vejen til enden af denne mail `tillykke`!
Og jeg haaber at i har det rigtig godt derhjemme.
Jeg vil meget gerne hoere fra jeg, om hvordan i har det og hvad i gaar og laver, og hvad der ellers sker i Danmark!
Nu vil jeg begive mig paa videre eventyr i Indien - glaader mig til at berette, vise (mange) fotos og ikke mindst se jer igen!
De bedste hilsner fra
Sarah
Hent den nye Windows Live Messenger! Prøv det!
Abonner på:
Opslag (Atom)